
I morgen formiddag skal jeg hjælpe den mindste af mine drenge med en opgave i Naturfag, og mon ikke det bliver noget med fugle. Uanset hvad, så holder det ham i det mindste væk fra Randers Regnskovs Corona-skoletjeneste, der mandag brugte Donald Trumps mimik til et illustrere vrede.
“Ham der kender I godt. Jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om, at ham der – han er ikke i gang med at sige, at ‘jeg bare har lyst til en kop kaffe og en flødebolle, det ku’ bare være hyggeligt’. Han er i gang med noget andet – der er noget vrede, der er noget energi i ham. Og det kan vi i høj grad aflæse ved at kigge på hans øjne…” (‘LIVE undervisning fra Randers Regnskovs skoletjeneste’)