Kommentar

 

Billeder som dette vil blive forbundet med Kina og det virker som om regimet tror de kan vaske epidemien af sig ved at beskylde USA for at have skabt den. Foto: Tyrone Sin/Reuters/Scanpix

Kina forsøgte at undertrykke nyheden om corona-virusset og lod fem millioner mennesker rejse ud af Hubei-provinsen, som de vidste, kunne være smittebærere. 10.000 kinesere ankommer til USA hver dag. Ikke at varsle USA var et alvorlig tillidsbrud, som vil få konsekvenser.

Da Trump indførte indrejseforbud for kinesere 31. januar, skreg Demokraterne og anti-Trump-medierne at det var racistisk. At intet virus er nationalt. Men epidemien og håndteringen af den fik et forløb som i høj grad var nationalt, dvs. præget af kommunistpartiets måde at styre på.

Ved at benægte det, løber venstresiden Beijings ærinde. Beijing ønsker at gøre corona til et humanitært problem. De kan nu tilbyde hjælp til lande, de ønsker at have indflydelse i, som Italien. Spanien er svagt og beder også kineserne om hjælp.

Men al hjælp fra Kina har en pris.

Behandlingen af USA viser alt andet end humanitet. En amerikansk fabrik i Kina som producerer beskyttelsesudstyr blev overtaget af myndighederne, og et skib på vej til USA med et sådan udstyr, blev omdirigeret.

USA tilbød kineserne en udstrakt hånd: Center for Disease Control ville sende specialteams til Kina. Tilbuddet blev afslået i lang tid.

For Kina er alt politik. Beijing ser efter måder at skaffe sig fordele på, også ved en epidemi, det selv er skyld i.

USA beskyldes offentligt af regimets repræsentanter for at have bragt virusset til Kina. Det er meget groft af et regime som sendte store delegationer til World Economic Forum og forhandlinger i Washington, vel vidende, at de kunne være smittebærere.

Kina har længe ønsket at blive Trump kvit. Givet hvor meget der står på spil og Kinas hensynsløshed, kan det ikke udelukkes at Beijing tog en kalkuleret risiko: En epidemi i et valgår kunne forpurre et genvalg af Trump.

Mærkelig

Kina spiller højt spil. De har mødt en amerikansk præsident, som har tvunget Kina til indrømmelser på handelsområdet og ikke mindst spørgsmålet om intellektuelles rettigheder, patenter og eksport af sensitiv teknologi. Stikord: Huawei. Trump har åbnet øjnene på amerikanerne når det gælder truslen fra Kina. Ikke bare økonomisk. At Kina økonomisk blev rig på handelsoverskuddet med USA, var velkendt.

Men at regimet betalte for medlemskabet i Verdens Handelsorganisation ved at spionere og stjæle alt det kunne, er først nu gået op for USA.

Eksport af arbejdspladser

Det har længe været kendt, at Obama lod amerikanske firmaer nedlægge hjemme og bygge fabrikker i Kina i stedet. Lønnen var bare en brøkdel, men ikke kun det: Arbejdsforholdene og miljøstandarderne var langt lavere. Dette snakkes der ikke højt om. Det passer dårligt med billedet af Obama som progressiv. Corporate America gned sig i hænderne. Kina blev rig og Wall Street blev rig.

Men i dag er denne kobling ikke lige så klar. Trump fik frem i lyset at amerikanske arbejdspladser blev solgt ud, og med det USA’s evne til at tage vare på sig selv.

Det første Trump gjorde var at sige, at en supermagt ikke kunne være afhængig af andres stålproduktion.

Siden er det bare strømmet ind: Det er nogen måneder siden Laura Ingraham første gang afslørede at næsten al amerikansk medicin er fremstillet i Kina eller Indien.

Akut

Nu er denne afhængighed blevet et akut problem pga. epidemien. 97 procent af al den antibiotika USA bruger, er produceret i Kina. Kina har et solidt kvælertag på USA i en krisesituation.

På toppen af det hele er Beijing så dum at de lader dets egne medier foreslå at Kina standser eksporten af medicin til USA, så amerikanerne drukner i et corona-hav.

Kina viser ved sin opførsel at landet er en fjende af USA, og USA kommer aldrig til at glemme det.

Mange livsvigtige industrier kommer til at blive flyttet tilbage til USA. Kina har forspildt en chance til at forbedre forholdet til USA.

De kom skævt ud ved at lægge låg på virusset. Men har ikke gjort noget for at rette op på det indtryk. Tvært imod.

Dermed bliver “fejlene” ikke til hændelige uheld eller fejlgreb på lavere niveau. De bliver bevidste handlinger, som fortæller noget om regimets natur.

Beijings renommé har fået mange slag det sidste år. Det største var nederlaget for demokratibevægelsen i Hongkong, interneringslejre for uigurerne, Taiwan, Huawei og handelskrigen med USA.

Men corona kan overgå dem alle og de største konsekvenser har vi endnu ikke set

Europa er svagt

Europæiske lande vælger at se den side af Kina som regimet ønsker verden skal se. Norge er blandt de mest naive og regeringen har lovet aldrig at krydse Kinas interesser i fremtiden. Over 40 procent af tyskerne vil hellere at Tyskland skal samarbejde med Kina end med USA. Kina griber ind i europæiske landes allianceforhold til USA.

USA har høstet erfaringer som gør at det kommer til at stå op mod Beijing, på mange områder. For Beijing er det derfor magtpåliggende at sikre sig “venner” i Europa.

Der vil komme flere “tilbud” fra Beijing.