Extinction Rebellion aktionerer i Folketinget, 10. marts 2020; Foto: Facebook)
DR kalder Extinction Rebellion for ‘aktivistgruppen’, men tager man dem for pålydende så er de intet andet end venstreradikale antidemokrater. ‘Klimakamp’ lyder smartere end ‘klassekamp’, men tag ikke fejl – det er primitiv antikapitalisme, fra folk der altid kan finde en undskyldning for at bryde gældende lov.
Fra DR Online – Stort politiopbud: Nøgne klima-demonstranter afbryder Mette Frederiksen i Folketinget.
“Omkring ti demonstranter afbrød i eftermiddag statsminister Mette Frederiksen, da hun tog ordet ved spørgetimen. Demonstranterne sad på tilhørerpladserne, men da Mette Frederiksen begyndte at tale, stod de pludelig nøgne og råbte slagord.
‘Regeringens grønne omstilling tilgodeser økonomiske interesser frem for mennesker’, stod der på det banner, som de unge smed hen over gelænderet på tilhørerpladserne i Folketingssalen.
Efterfølgende er bevæbet politi mødt op i Folketinget for at føre dem væk. …
Det I gør, er jo ulovligt. Hvorfor gør I det?
– Vi er opmærksomme på, at aktionen er ulovlig, men det er en strategi, vi bruger. Vi har brug for et folkeoprør for at få vores politikere ud af deres handlingslammelse.
Men hvorfor er det i orden, at I bryder loven?
– Det er, fordi politikerne ikke handler på den klimakatastrofe, som vi er i. De beskytter os ikke, siger Ellen Obdrup.”