Socialdemokrater tror ikke at deres eget system kan tage en autoritær drejning. De ser verden gennem gårsdagens briller. Facaden er den samme, men indholdet ændres. Foto: regeringen.dk

Der er mange måder at løse en krise på. En er at tage udgangspunkt i den menneskelige natur og den menneskelige faktor. Så afstemmer man tiltagene og forsøger i størst mulig omfang at få borgerne med til at løse problemerne. Til syvende og sidst er det civilsamfundets styrke. Det er noget andet og mere end magt.

Mette F. har en forkærlighed for tvang. Hendes hastelove er meget vidtgående. Sådan handler en politiker, der ønsker sig alle muligheder åbne.

Det er ikke betryggende. Har Mette F. en lille juntaoberst i maven?

Hvis en politiker responderer på en krise ved at ønske sig fuldmagter og beføjelser, der leder tanken hen på undtagelsestilstand, siger det noget om hvem hun er som menneske og politiker.

Der kan sagtens være behov for kriselove, men Mette F. ønsker sig love for alle tænkelige scenarier. Det er ikke betryggende.

Hvorfor er det netop corona-krisen, der lokker denne side af statsministeren frem?

Hun har ikke vist den overfor den tiltagende vold og kriminalitet mod danske unge. Tværtimod. Da hun for nylig ledsagede politiet på en tur i København ”by night”, var det alkoholen hun hæftede sig ved.

Mette F.s løsninger er politi og overvågning. Ellers er det danskernes og måske invandrerdrengenes alkohol- og stof-forbrug. Ingenting spesifikt om de, der begår den værste vold. Ingenting om indvandrere, ingenting om kultur.

Hun er undvigende. Krisen gør at Mette F. kan vise en hård side af sig frem. Men hun tør ikke vise den overfor de mennesker og den kultur, der skaber de største problemer.

Det kaldes svaghed.

Hun tør kun være hård overfor befolkningen generelt og danskerne specielt.

Derfor er det ildevarslende med alle disse hastelove. De har en tendens til at danne præcedens. De udstikker en retning og de byder på bekvemme løsninger for politikere, der ikke tør tage kampen med problemerne op.

Der er ingen tvivl om at corona-epidemien vil sætte nogle kraftige aftryk i vores liv og samfund. Men de skal helst ikke forrykke balancen mellem stat og borger endnu mere i statens favør.

Ellers begynder det at smage en smule af en autoritær stat, der lokker en bestemt type politikere til sig.

Juntaoberster, der kommer frem indefra.

–