For nogle uger siden bragte jeg lidt fra et interview med bogaktuelle Marlene Wind. Her en knivskarp anmeldelse af Weekendavisens Anna Libak – Marlene Wind kan selv være en tribalist

“Hun udbreder sig med henvisning til den afdøde samfundsforsker Benedict Anderson om, at folk bliver vældigt pikerede over, at nationer er forestillede fællesskaber og dermed sociale konstruktioner. Men man fornemmer, at hun heller ikke selv er helt afklaret med, at den globale landsby, hun hylder, også er et forestillet fællesskab – blot med den forskel, at væsentligt færre efterhånden er i stand til at forestille sig den. Socialkonstruktivismen er selv en konstruktion. …

For Marlene Wind er folkeafstemninger et onde og et symptom på den flertalsfetichisme, der vinder frem i disse år, hvor demokrati ifølge professoren har udviklet sig til en slags flertalstyranni. … Wind problematiserer, at det i realiteten kun var et mindretal af den britiske befolkning, der besluttede at forlade EU: Hun citerer en anden professor for, at det med en valgdeltagelse på 70 i realiteten var et mindretal på 36 procent, der udløste Brexit. Det kan da være rigtigt nok. Man skal bare være opmærksom på, at da den danske befolkning omgjorde nejet til Maastricht-traktaten og sagde ja til Edinburgh-aftalen, så var det altså heller ikke et flertal af de stemmeberettigede, der sagde ja til det.

… når hun undrer sig over, at der er så få i EU, som chokeres over udviklingen, skal hun vide, at det meget muligt er, fordi folk efterhånden ikke aner, hvad de skal tro. For når selv en professorer i statskundskab som Marlene Wind stempler alle, hun er uenig med, som tribalister, kan vi så stole på, hvad hun fortæller om situationen i Ungarn?

Når hun sidestiller Brexit med den ulovlige catalanske folkeafstemning, mister man jo fuldkommen tilliden til hendes dømmekraft. Der står da i Lissabontraktaten, at et land kan melde sig ud! Og ja, jeg er også trist over, at briterne forlader os, men det er nu engang det forbandede ved demokrati: Man risikerer, at de andre vinder.

Jeg ved godt, Wind mener, at briterne blev hjernevasket af russiske bots og af fake news fra Leave-kampagnen til at stemme sig ud. Men så igen: Briterne har altså ved to efterfølgende parlamentsvalg haft muligheden for at give de partier, der ville omgøre Brexit, et stort flertal. Allersenest ved parlamentsvalget i december sidste år må de have vidst det samme som Marlene Wind: at de var blevet hjernevasket til at sige nej til EU. Men det endte altså alligevel med et solidt flertal i underhuset til Boris Johnson, som gik til valg på at gennemføre Brexit.”