Jyllands-Postens korrespondent Marie Louise Albers befinder sig på den tyrkiske side af grænsen, i Pazarkule. Det er titusinder af mennesker som har sat sig i bevægelse. De ved at Erdogan har åbnet porten til Europa.

»Vi kan lige nu se, hvordan folk er kommet gående på motorvejene, over broer og ned gennem marker for at komme ned til den græske grænse. Der er tale om tusindvis af mennesker,« siger Marie Louise Albers, som står midt i situationen.

Det er mennesker som har ventet i flere år på at komme ind i Europa. Nu har de fået chancen.

»Vi møder folk fra Afghanistan, Iran, Irak, Bangladesh, Syrien. Det er en blanding af børnefamilier og unge mænd, men også gamle mennesker, som har samlet sig. Vi møder folk, som har boet i Tyrkiet i mange år, men som nu ser chancen for, at de kan krydse grænsen,« siger Jyllands-Postens korrespondent.

Spørgsmålet er om Europas ledere lader Erdogan åbne porten til Europa. Hvis de viser samme passivitet som i 2015 er konsekvenserne uoverskuelige.

Denne folkevandring er ikke spontan, den er styret af Erdogan. Øjenvidner fortæller om at tyrkisk politi presser migranterne mod grænsen.

Øjenvidner berettede til græske medier, at det tyrkiske politi på den ene side pressede flygtningene i retning mod Grækenland, mens grækerne gik voldsomt til værks den anden vej for at forhindre indtrængen i landet.

Busser har hentet migranter til grænsen.

Ifølge den britiske avis The Times sendte tyrkerne adskillige busser med flygtninge fra bl.a. Syrien, Afghanistan og Irak, der har opholdt sig omkring millionbyen Istanbul mod grænsen til Grækenland.

NATO-landet Tyrkiet invaderer Europa via stedfortræder, det er situationen, og Merkel og Macron tør ikke konfrontere sultanen i Ankara.

Europæiske politikere tør ikke engang se situationen i øjnene. Det er første bud hvis man vil afskrække. Det er ikke Erdogan som skal stille et ultimatum, det er EU.

Erdogans mål er at vise Europas ubeslutsomhed og svaghed. Han tør handle, EU tør ikke engang forsvare sig selv.

Hvis han lykkes vil det ægge flere til at trodse grænserne.

Migranterne har været et politisk våben længe. Nu ser vi det endnu tydeligere.

JP’s korrespondent på grænsen til Europa: Scenerne bringer minder om folkevandringen i 2015