Orson Welles’ filmatisering af Franz Kafkas Processen, 1962

Forleden fik jeg en advarende email fra Ekstra Bladets ledelsessekretariat på vegne af en journalist, der (blandt andet) krævede at jeg skulle fjerne kommentarer der angiveligt indeholdt ‘krænkende og nedsættende ytringer’ om den pågældende journalist: “På baggrund af ovenstående bedes Uriasposten straks fjerne de krænkende ytringer om…” Jeg har ikke tjekket kommentarsporet på den pågældende post, for hvis Ekstra Bladet vil have fjernet kommentarer, så må de konkretisere hvilke kommentarer de har et problem med.

Når det er svært at styre et kommentarspor på en dansksproget blog, så må det være en million gange sværere for Facebook. Krystalklare retningslinjer løser ingenlunde problemet, men vil dog være en start. Sublim kommentar af Frederik Stjernfelt i Weekendavisen – Det er helt normalt. Følg linket og læs det hele.

“… Den spektakulære sag med den britiske aktivist dækker imidlertid over, at vi skal forstå, det er normalt, at Facebook helt generelt fjerner opslag, lukker konti og bandlyser personer, hvis de siger bestemte ting og nævner særlige navne. Det er ikke, fordi disse ting og navne er forbudt at omtale ifølge dansk lovgivning, men fordi Facebook har lavet sin helt egen liste over synspunkter og personer, der ikke må nævnes.

… det skal også være normalt, at denne liste er utilgængelig. Vi kan ikke få oplyst, hvad det er for holdninger og personer, der ikke må diskuteres. Måske ved Peter Münster det ikke engang selv, for det er noget, der vedtages på hovedsædet, nummer 1 på Hacker Way i Palo Alto i Californien, og Münster får sin løn for at legitimere politikken, ikke for at gøre offentligheden delagtig i den. Vi kan hverken få at vide, hvilke principper der styrer listen, eller hvilke præcise personer og synspunkter der står på den.

Münster har dog været behjælpelig med at nævne ét andet navn fra tabulisten. Det er Ratko Mladić, den serbiske krigsforbryder fra begyndelsen af 1990erne, der i 2017 blev dømt i Haag. Alt tyder på, at han har fortjent sin dom. Men hvis der nu skulle fremkomme beviser for det modsatte, eller hvis nogen ville finde på at fremlægge et eller andet, der kunne tale til Ratko Mladić’ fordel, så kan de altså regne med at blive smidt af Facebook. …

Selvom Facebooks skjulte regelsæt og hemmelige liste ligner lovgivning, så adskiller de sig imidlertid på et vigtigt punkt – det er en idé, der går helt tilbage til Antikken, at gyldig lovgivning skal være offentliggjort. Leges instituuntur cum promulgantur, hed det engang: ‘Love gyldiggøres ved deklaration.‘ Men nu er det blevet normalt, at de regler, der styrer offentligheden, vedtages i hemmelighed i et helt andet land, og man kan ikke få oplyst, hvad man må sige, og hvad man ikke må. …”