To kriminalsager afslører en del om, hvordan politiet handler, når det kommer til danskernes sikkerhed.

For hvor lang tid går der, før politiet deler fotos og oplysninger i offentligheden, så gerningsmænd kan blive pågrebet?

***

– 7. februar 2020 klokken 23.51 . En brandbombe bliver kastet mod Christiansborg i København. Ilden brænder foran en port, men går ud af sig selv.

Politiet viser overvågningsbilleder og efterlyser en gerningsmand efter 16 timer.

– 15. september 2019 klokken 01.30 . En syrisk migrant overfalder og forsøger at voldtage en 16-årig dansk pige i Nordsjælland.

Politiet venter med efterlysningen og viser først overvågningsbilleder af den syriske sexforbryder efter 45 dage.

(Nordsjællands Politis efterlysning af den 27-årige migrant medfører syv henvendelser fra borgerne, hvoraf én af henvendelserne fører politiet til den mellemøstlige gerningsmand)

***

Forbrydelserne afslører en skræmmende tendens i dansk politis efterforskning og prioritering.

Ordensmagten er meget opsat på at opklare hærværk mod materielle ting, der er knyttet til de politiske magthavere. I forbindelse med brandbomben mod Christiansborg gik der kun få timer, før politiet handlede.

Derimod er der en nedprioritering i brug af overvågningsbilleder, når politiet skal opklare et sexovergreb mod en dansk teenagepige, der er begået af en syrisk migrant.

I det tilfælde venter politiet i halvanden måned, før politiet bruger overvågningsbilleder og efterfølgende pågriber sexkrænkeren.

Dansk politi har et kæmpe forklaringsproblem.

Se også
Yasser Ghanbari: Venstreradikale bruger indvandrere som brosten i deres kamp mod det bestående