Kommentar

Vietnam Momorial i Washington rummer 58.000 navne. 70.000 amerikanere dør hvert år af opioder og anden narkotika uden at liberale medier og politikere synes at bekymre sig. Narko er en del af den globale økonomien og pengerne finder vejen tilbage til USA. Det er særlig fattig arbejderklasse i the Rust Belt der dør. Fabrikkerne hvor deres fedre arbejdede er flyttet til Kina. Trump tog et opgør med denne politiken.

Nazismen repræsenterede et civilisationssammenbrud. Er det mulig at det liberale samfund er bærer af drifter som indebærer barbari og destruktion i et omfang vi ikke kan forestille os?

Den muslimske indvandring er størst i Vesteuropa. Men det er Demokraterne i USA, der går foran med radikal lovgivning, der stiller selv europæiske politikere og medier i skyggen.

Tucker Carlson fortalte i nat om et lovforslag udarbejdet af 44 Demokrater i Repræsentanternes Hus. Det vil gøre det nærmest umulig at få udvist kriminelle illegale migranter. At krydse grænsen illegalt bliver afkriminaliseret. Kriminelle fra Syd- og Mellemamerika får ret til at komme til USA.

Videoen kan ses her.

Tærsklen for udvisning for grov kriminalitet, hæves fra et til fem år. Det indbefatter grov kriminalitet som dermed ikke vil få konsekvenser for deres ophold i USA. De må blive uanset hvad.

Men det mest ekstreme er bestemmelsen om at myndighederne pålægges at hente alle udviste kriminelle fra 2002 til 2018 tilbage. Der er tale om hele 480.000 kriminelle og man kan tænke sig konsekvenserne, hvis de skulle komme tilbage til USA. Der vil de have ret til gratis sygdomsbehandling hvis Demokraterne får deres vilje.

På toppen af det hele pålægges myndighederne at betale for at hente dem tilbage. Bare den pris vil løbe op i 1 milliard dollar.

Det her er ikke liberal kriminalitetspolitik. Det er et program for at ødelægge et samfund.

New York har allerede taget mange skridt på denne vej. Man har afskaffet kaution som middel til at holde farlige kriminelle bag murene til deres sag kommer op. Nu slippes de lige ud på gaden igen.

Man har også afskaffet anonymiseringen af vidner. De tiltaltes advokater får vidnernes identitet at vide.

Sidste søndag blev Rodriquez slået ihjel af to MS13 foran sin bopæl. Han skulle have vidnet mod to MS13 for et overfald. I stedet blev han ryddet af vejen.

Trump kaldte i sin tid MS13 for “animals”, dyr. Speaker of the House, Nancy Pelosi, kritiserede præsidenten for at omtale mennesker på den måde. Hun sagde alle mennesker har en guddommelig gnist i sig, også MS13.

Med på forslaget ”A New Way Forward” er Ilhan Omar og Alexandra Ocasio Cortez, der driver valgkamp for Bernie Sanders.

Demokraterne er i løbet af kort tid blevet et ekstremt parti, der står for en nihilistisk politik. Hvis de skulle få chancen for at virkeliggøre programmet ville USA i løbet af få år synke ned i barbari. Og vi med dem.