En sag om politiske trusler har ramt Enhedslistens partileder Pernille Skipper.
Enhedslistens frontfigur kædes sammen med venstreekstremistisk chikane på en dansk families bopæl.
I september 2019 får den københavnske familie en ubehagelig overraskelse, da de vågner en mandag morgen.
Gerningsmænd, der kommer fra bevægelsen ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF), har opsat klistermærker og plastikbånd på familiens bopæl med truende budskaber.
Her kan naboerne læse på familiens dør, at ægteparret er racister. Budskabet er, at familien ikke er velkommen i boligkvarteret på Amager – og skal flytte væk.
Det hele minder om hændelserne, hvor jøder og zionister fik påklistret jødestjerner på deres ejendom.
Gerningsmændene fra ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF) og Enhedslisten har meget tætte bånd. I populær tale opfattes den revolutionære bevægelse som ‘Enhedslistens ungdomsafdeling’.
Spoler vi tiden nogle måneder tilbage, så er Enhedslisten og ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF) fælles arrangører af et storstilet arrangement, hvor Pernille Skipper er hovedperson.
I oktober 2018 går Pernille Skipper på scenen og holder tale om Enhedslistens politik foran en forsamling fra den yderste venstrefløj.
Nærstuderer man plakaten for arrangementet og sporerne efter den politiske chikane mod børnefamilien på Amager, så kan man se, at logoet fra ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF) fremgår begge steder.
Pernille Skipper har selv været medlem af ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF), og på Enhedslistens hjemmeside kan man læse følgende:
“Enhedslisten har ingen ungdomsorganisation, men samarbejder med Socialistisk Ungdomsfront (SUF), og opfordrer sine unge medlemmer til at blive aktive i SUF.”
Der er en direkte opfordring fra Enhedslisten til at blive “aktiv” i ‘Socialistisk Ungdomsfront’ (SUF).
Hvad laver Pernille Skipper sammen med en radikaliseret bevægelse, der stå bag grov chikane og trusler mod en dansk børnefamilie?
Er Pernille Skipper sluppet for kritiske spørgsmål fra pressen, fordi hun tilhører den yderste venstrefløj og er gift med en kendt journalist?
Enhedslisten er en venstreradikal bevægelse, der kan forbindes til trusler og chikane.
*
Mere om SUF’s chikane af politiske modstandere hos Document