I forbindelse med Tommy Robinsons besøg i Danmark, blev han interviewet af Berlingske, og var gæst i Deadline på DR2. Belært af erfaringer med MSM valgt Tommy at optage kommunikationen, og det er artige sager der udstiller Berlingskes tendens (Hans Skovgaard Andersen), og værre – udstiller Deadlines framing af Trykkefrihedsselskabet Aia Fog. Lige den sag er værd at dvæle lidt ved.
Sagen kort. Deadline viser et klip med Tommy Robinson der for rullende kamera banker på hos ‘reporter for den britiske avis Independent’ Mike Stuchbery, og beder ham højlydt komme ud. Steen Nørskov nævner henkastet at der muligvis har været en foregående disput, og lader så Aia kommentere Robinsons ageren. Noget nær irrelevant for prisoverrækkelsen, men Nørskov har en fortid på P1, og kender metodikken: Højrefløj må ikke være ofre.
“Han jagter også journalister, der beskæftiger sig kritisk med ham selv… Der opsøger han en reporter for den britiske avis The Independent, hjemme hos journalisten, som han altså påstår har forsøgt at opsøge ham på samme måde. Prøv lige at se her…” (Steen Nørskov til Aia Fog)
Det kan godt være at Mike Stuchbery er på lønningslisten hos (venstreorinterede) Independent, men som man kan se på hans Twitter-profil, så er han en venstreradikal antifa-aktivist fra Tommys Luton, der i årevis har jagtet politiske modstandere online – herunder specifikt Tommy Robinson. Tommy bankede på hans dør den 4. marts 2019, og det startede bestemt ikke her.
Dagen forinden troppede flere medlemmer fra ‘Resisting Hate’ op foran Tommy Robinsons bopæl (i selskab med journalister), og her taler Mike Stuchbery med en punker med et langt bagkatalog. Samme går senere på dagen op til Tommys dør, og truer Robinsons familie over videovervågningen. Tommy selv var i udlandet. For Mike Stuchbery er hetzen gratis, men for den tidligere EDL-leder er det blodig alvor. Familien måtte flytte efter episoden.
“I’m gonna mince your kids, mate.” (“jeg vil hakke dine børn i småstykker.”, ‘Dick Coughlan’)
‘Brother Neuro’ aka ‘@DickCoughlan’ truer Tommy Robinson, 3. marts 2019; Foto: Youtube
Bottom line: Tommy Robinson konfronterer en politisk modstander, der var med til at smadre hans families i forvejen udsatte hverdag. Sproget er ikke pænt, men det er vel heller ikke et krav, når vi taler om en aktivist der åbent bifalder vold. En aktivist der med stor ihærdighed kæmper for at gøre Tommy Robinsons liv uuholdligt.
I Tommys video er Steen Nørskov ikke helt afklaret med, hvad han og DR egentligt ved om den foregående strid, men om de lyver bevidst eller bevidst vælger at se den anden vej, går i sidste ende ud på et. God journalistik stiller kritiske spørgsmål, men uden den fulde kontekst står man tilbage med en usand fortælling. DR vildledte.
En oplagt sag for Presselogen, der i skrivende stund kører i baggrunden. Første historie omhandlede en mediehistorie om fjerkræ på et andeslagteri i Struer, hvad blev efterfulgt af en historie om noget Ghita Nørby har sagt om optagelserne til en Dirch Passer-film fra 1959. Kikkerten for det blinde øje.
Mike Stuchbery på Twitter.
Morten Uhrskov om Steen Nørskov…
“Hvad Steen Nørskov fra Deadline ikke var klar over, var, at Tommy Robinson filmede med lyd inde i Deadlines studie og dér – efter udsendelsen, der ikke blev sendt direkte – konfronterede Steen Nørskov med, at Steen Nørskov ikke havde vist dødstruslerne mod Tommy Robinsons børn. …
Det er helt vildt. Steen Nørskov veksler imellem, at hans kolleger har set klippet med dødstruslerne, at han ikke vidste noget om det, og at hans kolleger ‘måske’ har set klippet.Lidt senere genspiller Tommy Robinson, hvor Steen Nørskov siger, at nogle af hans kolleger har set klippet med dødstruslerne mod Tommy Robinsons børn. Og lidt senere fra Steen Nørskov: De (kollegerne) ved det måske, jeg (Steen Nørskov) ved det ikke.” (JP.dk, 24. januar 2020)