Den danske regering fremlagde torsdag otte tiltag, som skal dæmme op for IS-jihadismen i Danmark. Indledningsvis sagde statsminister Mette Frederiksen:
»De mennesker, der har været i Danmark og er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat (IS) eller en anden terrororganisation, har i mine øjne taget et valg for livet. De har forrådt det danske samfund og os andre,« indledte statsministeren.
Det er stærke ord, og kunne være ytret af Fremskridtspartiet eller Dansk Folkeparti. At de siges af en socialdemokratisk statsminister i et nordisk land , burde politikerne med akkurat de samme problemer lægge sig på sinde.
Størst opsigt vakte kontaktforbuddet og opholdsforbuddet. Justitsminister Nick Hækkerup:
Konkret vil personer, der idømmes en frihedsstraf for brud på straffelovens paragraffer om landsforræderi, terror eller billigelse af terror, kunne få et forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år eller mod at kontakte bestemte personer både i fysisk forstand og via for eksempel e-mail eller Messenger.
Politiet vil uden retskendelse kunne gå ind i folks hjem og tjekke computere for at sikre, at et kontaktforbud bliver overholdt.
Et kontaktforbud vil gælde i forhold til andre personer dømt for terrorrelaterede forbrydelser.
Opholdsforbuddet vil i udgangspunktet indbefatte et forbud mod at færdes i en bestemt kommune. Forbuddet kan dog både udvides og indsnævres til eksempelvis en bydel, et boligkvarter eller i princippet en konkret moské, oplyser justitsministeren.
»Det handler dels om at få vedkommende selv ud af radikalisering og dels at undgå, at andre bliver påvirket,« siger Nick Hækkerup.
Den socialdemokratiske regering lægger op til en meget hårdere kurs end selv Fremskridtspartiet i Norge går ind for.
Desuden vil man generelt forhøje strafferammerne i straffelovens terrorbestemmelser. Og så lægger regeringen op til, at en forælder, der er dømt som IS-jihadist eller i øvrigt dømt for terror, ikke skal kunne have forældremyndighed over eller samvær med sit barn mod den anden forælders ønske.
Endelig indeholder tiltaget også tidligere fremlagte initiativer i forhold til IS-jihadister, som adgangen til at fratage et dansk statsborgerskab, muligheden for at inddrage pas samt beslutningen om, at IS-jihadister ikke længere skal kunne få hjælp af den danske stat i udlandet.
Dette er et civilsamfund, som begynder at tage fløjlshandskerne af. Og det er bare en begyndelse. Det er en forsmag på, hvad et indtil nu humanitært samfund kan gøre, hvis det føler sig truet.
Hvis NRK havde interesseret sig for temaet i aftenens Debatten, havde de trukket udviklingen i Danmark ind. Det er et større perspektiv som fortæller os hvad vi står overfor.
For nylig blev en dansk fremmedkriger taget på grænsen til Tyrkiet. Han vil trolig blive udleveret til Danmark. Danmark har ikke specielt lyst til at tage imod ham. Det drejer sig om palæstinenseren Muhammad El-Ali, som nu af danske medier er døbt Jacob.
“Endnu en dansk Syrien-jihadist – den 31-årige Jacob El-Ali, der i 2014 iført Islamisk Stat-uniform poserede med afhuggede hoveder i IS-højborgen Raqqa i Syrien – er blevet anholdt i Tyrkiet og ventes udleveret til Danmark.
… Jacob El-Ali delte i juli 2014 billeder på Facebook af sig selv i Syrien ved siden af blødende, hovedløse lig og afhuggede hoveder. På billederne stod El-Ali med stort skæg, tørklæde om panden og sort tøj; med et våbenbælte, pistol og en håndgranat, en bæltetaske fra Lacoste samt en skrårem over brystet med påskriften ‘Islamisk Stat for Irak og Levanten’.” (Berlingske)
Det er disse mennesker, som nu vil “hjem” til Danmark.
Konstant bekymret
Mette Frederiksen siger, at uroen og bekymringen for samfundets sikkerhed ligger hende konstant på sinde. Hun har været justitsminister.
Jeg går ikke i seng hver aften bekymret, men jeg har ikke én eneste dag, hvor jeg er ubekymret som statsminister i forhold til den trussel, der er,« sagde hun og understregede, at de markant skærpede straffe er »et politisk valg«.
Tre professorer offentliggjorde før jul et opråb, hvor de udtrykte bekymring for regeringens kurs. De mener den er slået ind på en ny vej. Men uden at vurdere tiltagene op mod truslen, bliver gætteriet meningsløst.
Jacob Mchangama, direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, er enig.
I en kommende analyse konkluderer tænketanken via en række eksempler, at der også det seneste år har »været en lang række initiativer, som har gjort indhug i borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder«.
En udvikling, som allerede nu ser ud til at fortsætte, selv om Danmark har fået en ny regering støttet af venstrefløjen.
»Den nye regering virker endda til at være parat til at gå endnu længere, og den virker til i endnu mindre grad at synes, at modstående hensyn såsom beskyttelsen af privatlivet eller andre grundlæggende principper kan stå i vejen for at gøre det, man ønsker for at modvirke ekstremisme eller kriminalitet,« siger han:
»Dermed er det her et skred, der finder sted tværpolitisk og bredt i de dominerende partier, og som derfor ikke længere kan siges at være noget, der deler det politiske landskab.«
Eksperterne ser et “skred”, men kan ikke vurdere væksten i salafisme og islamisme. Så bliver debatten en goddag-mand-økseskaft.
Også den svenske forsker Magnus Ranstorp blander sig i debatten.
Den internationalt anerkendte terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Sverige har flere betænkeligheder ved regeringens planer om opholds- og kontaktforbud.
Han finder det principielt meget »krænkende« for personer, »som har afsonet deres straffe«. Ydermere bliver det særdeles vanskeligt at håndhæve eksempelvis et kontaktforbud, vurderer han.
Forskerne har stor tiltro til egen vurderingsevne:
Maja Greenwood, der er forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har skrevet ph.d. om fremmedkrigere, ser ligeledes en række udfordringer ved regeringens udspil.
Greenwood mener resocialisering er den bedste løsning. Men hun glemmer måske at det var i et sådan forløb London Bridge-terroristen Usman Khan gik og snød lærerne til at tro at han havde forladt jihads vej.
Et andet interessant moment ved de danske forslag er at de parkerer venstrefløjen som socialdemokraterne støtter sig på.
Alle regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og de Radikale, udtrykker stor bekymring over planerne om at give politiet adgang til private hjem uden en dommerkendelse i sager om terrordømte, der har udstået deres fængselsstraf.
»Det er klart, at når man fjerner nogle beføjelser, som domstolene har i dag, og giver politiet mulighed for at skyde genvej uden om domstolene, er det jo et lille skridt væk fra retsstaten og et lille skridt i retning af en politistat,« siger de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.
Venstrefløjen lyder resigneret og passiv. Hvis disse forslag går igennem har Frederiksen taget et stort skridt mod et autoritært socialdemokrati. For at opnå noget, må man ofre noget. Det er terrorens pris.
Regeringen vil slå hårdt ned på IS-jihadister med otte konkrete initiativer. Allerede på forhånd betegner førende eksperter i terror og radikalisering centrale dele af planen som ude af proportion og meget vanskelige at håndhæve. Regeringen afviser kritikken.
Topjurister med alvorligt opråb: Dansk politik er på afveje og træder på afgørende værdier
Over de seneste år er der sket en eskalering i dansk politik, som udfordrer helt fundamentale værdier af afgørende betydning for det danske samfund, lyder det fra førende juridiske eksperter. Flere af regeringens støttepartier er enige.
