Søndag aften hylder flere fremmødte den afdøde iranske statsterrorist Qasem Soleimani på Københavns Rådhusplads.
En af deltagerne er den åndelige leder af Imam Ali moskeen i København. En moske, der er finansieret og styret af Den Islamiske Republik Iran.
Sheikh Mohammad Khani er imam og underviser i moskeen i Københavns Nordvestkvarter. Han møder op på Rådhuspladsen i en sort frakke med en hætte, der næsten skjuler hans identitet.
Den formummede Mohammad Khani ønsker ikke at blande den iranske statsmoske ind i de kontroversielle begivenheder. Moskeen har et tæt samarbejde og dialog med Københavns Kommune. Desuden er der tit skoleklasser fra naive uddannelsesinstitutioner på besøg i moskeen.
Imam Ali moskéen har skrevet i sine vedtægter, at den er »underlagt« Irans åndelige leder. Irans øverste åndelige leder er også præstestyrets politiske leder, nemlig ayatollah Khamenei.
Det er netop ayatollah Khameneis nærmeste allierede – Qasem Soleimani – der er centrum for den muslimske mindehøjtidlighed på Rådhuspladsen.
Imam Mohammad Khani nægter, at hans moske, der er finansieret og styret af Iran, står bag den islamiske hyldest til Qasem Soleimani.
“Hvad jeg laver i min fritid, kommer ikke rigtig nogen fra højrefløjen ved,” raser den iranske imam.
Mohammad Khani er berygtet for sit stenaldersyn på kvinders rettigheder. Her fortæller Khani om reglerne for muslimske kvinders sharia-skilsmisse:
»Kvinden skal enten have mandens samtykke, eller også kan hun søge om skilsmisse hos et religiøst overhoved, hvor det skal igennem en juridisk proces (sharialoven, red.), der ser på årsagen.«
En muslimsk kvinde må altså ikke bare sådan lade sig skille fra sin mand. Det skal en imam som Mohammad Khani bestemme.
Mohammad Khani har også et forskruet syn, når det kommer til en ægtemands sex-krav:
»Når man indgår en aftale om ægteskab, aftaler man også at tage sig af hinandens behov. I islam har man nævnt sex som en rettighed,« erklærer imamen.
Mellem 50 og 200 muslimer deltager ifølge Danmarks Radio i mindehøjtidligheden for Qasem Soleimani.
Den fremmede fjende – imam Mohammad Khani – er en af dem.
(Mere om mindehøjtideligheden her)