Kommentar

Nivaagaards Malerisamling skriver på Facebook om sin nyerhvervelse Liggende model:

“Nivaagaards Malerisamling har netop erhvervet Wilhelm Marstrands enestående guldalderværk ‘Liggende model’, 1833

Vores gæster har allerede i det forløbne år kunnet nyde værket på Malerisamlingen, hvor det siden januar 2019 har været udlånt til museet af en privatsamler, som nu har tilbudt os at købe værket. Det er til vores store glæde muliggjort med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Malerisamlingens private støttegivere.

Det er godt 20 år siden, at Marstrands ‘Liggende model’ blev købt på auktion i Danmark af en privatsamler i Schweiz og efterfølgende fik nedlagt eksportforbud, da Kulturværdiudvalget anså det for at være for nationalt værdifuldt til, at det kunne forlade landet. Ejeren opbevarede efterfølgende værket i en bankboks i København sammen med bl.a. et andet værk, der var blevet pålagt samme eksportforbud: Carl Blochs ‘Portræt af H.C. Andersen’, 1869. Begge værker var opbevaret i bankboksen frem til januar 2019, hvor vi fik tilbudt at få malerierne deponeret, så offentligheden omsider kunne opleve dem.

Wilhelm Marstrand er den mest repræsenterede kunstner i Malerisamlingen. Han var en nær ven af museets stifter Johannes Hage og hans familie, som han også portrætterede i flere værker.

OM VÆRKET:
I januar 1833 skete der noget skelsættende på Kunstakademiet i København: Den første kvindelige model blev introduceret. Ellers havde det kun været mandlige modeller, som eleverne havde tegnet og malet. I oktober 1833 arbejdede flere kunstnere efter den samme liggende rygvendte model hjemme i Eckersbergs atelier på Charlottenborg. Det var Christen Købke, Wilhelm Marstrand, Jørgen Roed og Adam Müller, men i dag kendes kun Købkes og Marstrands malerier. Sidenhen malede Marstrand flere nøgne kvindelige figurer, men ‘Liggende model’ fra 1833 er hans første. Han har i sit arbejde med billedet gjort meget ud af forholdet mellem lys og skygge, og gengivelsen fremstår utroligt levende.”

Se også
Afgående museumsformand: – Megen nutidskunst er tom for både tanker, følelser og æstetik