Foto: Screenshot
Antallet af sprængninger i Sverige stiger jordskredsagtigt, melder Nasjonalt Retsmedicinsk Center, NFC. De behøver flere resurser for at kunne følge med.
Natten til mandag skete der en eksplosion på Östermalm, som var så kraftig at den kunne høres over store dele af Stockholm.
Når man ser billederne, forstår man hvorfor. Men TT (Sveriges nationale nyhedsbureau) vælger at lægge billeder ud som viser porten og gaden efter at der er ryddet op. Billedet over viser hvordan det virkelig så ud: Det er Beirut.
Natten til mandag bragede det igen. Den gang på Gyllenstiernsgatan på Östermalm i det centrale Stockholm. Ifølge politiet var det rent held at ingen skadedes.
Allerede i slutningen af december kunne SVT Nyheder berette at sprængningerne steg meget kraftigt. Ifølge Brottsförebyggande Rådets statistik skete der 236 sprængninger til og med den 30. november 2019.
Svenskerne er gode til at bortforklare ting med deres kancellisprog. Det er distanceret, lakonisk og lidt – hovedet til vejrs og et “jaha”. Når virkeligheden bliver for påtrængende siger statsministeren: -Jeg så ikke dette komme.
Det er udtryk for det samme som hos den danske forsker, som da han fik tallene over antallet af udlændinge i Danmark – 1,2 millioner – sagde: -Jeg anede ikke at det var så mange.
Menneskets evne til fortrængning er næsten ubegrænset. Vi kan inddele hjernen i afdelinger, så at ting som er lammende bliver ”parkeret” i det ubevidste.
Men når det er dem, der skaber truslerne som “parkerer” ubehaget, er et land ilde stedt. Det er det som gør Sverige specielt.
Norge og Danmark kører langs samme spor, men slap ikke 140.000 ind om året. Deraf forskellen. Svenske myndigheder har mistet kontrollen deres over eget land.
Det er utroligt hvad SVT og myndigheder kan rapportere, som om vi fremdeles befinder os indenfor normale parametre, bare med små “udsving”.
Friske tal fra Nationellt Forensiskt Centrum, NFC, bekræfter trenden. 2019 var der 364 udredninger om eksplosive emner (tallene angår altså ikke antallet af sprængninger kun udredninger, reds anm.). Det kan sammenlignes med 255 udredninger året inden og med 97 udredninger 2014.
– Det er steget reelt, siger Annika Carlsson, gruppechef for Kemi- og tekniksektionen på NFC til SVT Nyheder.
Sproget bidrager til at skabe en uvirkelighedsfølelse som hindrer at nogen tager fat i det der sker. SVTs spørgsmål og svar er så småt absurde:
Hvad kan man læse af de her tal?
– Udredningerne kan handle om at der har været en sprængning et eller andet sted eller det kan eksempelvis handle om hvorvidt noget man har fundet ved en husransagning er lovligt eller ulovligt. Men vældigt ofte er det allerede sprunget.
I krig skaber man et specielt vokabular for at virkeligheden ikke skal komme for tæt på. Det er en måde at operationalisere arbejdet på. Amerikanerne har en række udtryk som betyder at man dræber fjenden – ”taking out, eliminating, taken off the battlefield”.
Men når det civile samfund tyr til det tyskerne kaldte Sprachregelung for at håndtere virkeligheden, virker det kontraproduktivt:
Hvad er din analyse af at sprængningerne stiger, kan det være fordi det er lettere at få fat i sprængstoffer i dag?
– Jeg ved ikke om det er lettere eller om det bare er at det bruges mere.
Man koncentrerer sig om et rent teknisk problem: Tilgængeligheden til sprængstoffer.
I princippet er det det samme medierne gør, når de skriver at en bil er kørt ind i en folkemængde. Det er samme tilflugt til det tekniske, distancerede, hvor man undgår at nævne at nogen ønsker at dræbe flest mulig mennesker.
Annika Carlsson vælger at fokusere på at man har spredt kræfterne. Nu vil man koncentrere dem om at efterforske bombninger, og dermed er opgaven løst!
– i dag arbejder de næsten kun med eksplosive emner, for vi må og skal anvende resurserne fuldt ud.
Journalisten fra SVT griber halmstrået: I klarer det?
– Vist har vi meget at gøre, men det er håndterbart. Derimod behøver vi mere forstærkning.
OK. så dette er som en arbejdsfordeling: De kriminelle sprænger og Retsmedicinsk Center efterforsker.
Men er det ikke den samme indstilling, som præger NGO’ernes indsats i Middelhavet? Smuglerne leverer og skibene tager imod.
Hvis man ser dette udefra er tegningen temmelig klar. Det civiliserede samfund er kapret og koblet til kræfter som vil ødelægge det, og myndigheder, medier og politikere klarer ikke at rive sig løs.
