De politisk korrekte tilhængere jublede, da somaliske Ilhan Omar i 2018 – som en af de to første muslimske kvinder – blev valgt ind i den amerikanske kongres.
Islam i de øverste politiske lag har imidlertid konsekvenser. Få timer efter det amerikanske gengældelsesangreb på den iranske statsterrorist Qasem Soleimani vælger den muslimske politiker Ilhan Omar side hos Den Islamiske Republik Iran.
Muslimske Ilhan Omar har startet en underskriftsindsamling, der skal beskytte Iran mod yderligere militære angreb fra USA’s side. Muslimer passer på muslimer.
Ilhan Omar er født i Somalias hovedstad Mogadishu, og vedholdende rygter har beskrevet, hvordan hun blev gift med sin egen bror for at skaffe ham adgang til USA.
Ilhan Omar har benægtet giftermålet med broren, og hun udtalte dette om blodskams-anklagerne i forbindelse med en valgkamp:
“Det er en ømtålig del af min personlige baggrund, og jeg finder det ikke relevant i forbindelse med valgkampen.”
Det er tydeligt, at muslimske politikere altid støtter op om deres muslimske brødre og søstre. Også selvom det er fremmede magter som den islamiske forbryderstat Iran, der skal have opbakning.
I Danmark har vi oplevet noget lignende med den kontroversielle muslimske politiker Sikandar Siddique, der er valgt til folketinget for Alternativet.
Kort tid efter Sikander Siddiques valg i sommeren 2019 begynder Alternativet at sætte den regionale konflikt i Kashmir på dagsordenen i folketinget. Sikandar Siddique har islamiske rødder i Pakistan, som er en af parterne i netop Kashmir-konflikten.
Alternativets Sikandar Siddique kæmper også for muslimers ret til igen at kunne iføre sig den kvindefjendske burka i Danmark.
Muslimer som Ilhan Omar og Sikandar Siddique vil altid kæmpe den islamiske sag uanset, hvor meget de forsikrer om, at de skam er ‘amerikansk’ og ‘dansk’ politiker.
Denne problematik om fremmede fjender i toppolitik er stadig et stort tabu i medierne og den offentlige debat.
(Mere om den pakistanske infiltration af Alternativet her)