Iranerne gør ingen forskel på Trump og Bibi og Macron og Merkel. De fortjener alle døden.
Kristian Mouritzen i Berlingske deler samme opfattelse af Trump som sine kolleger i det øvrige Norden: De tror de forstår fænomenet Trump. At de kan afkode hans handlinger. I virkeligheden forstår de overhovedet ingenting. De har indtil denne dag ikke forstået noget som helst, og når de begiver sig ud på at analysere hans situation, er det i virkeligheden sig selv de beskriver.
Hvordan kan man forstå en person, man hader? Danske medier hader USA under Trump, på samme måde som de hader Boris Johnson. De er partyspoilere, ”disrupters”. Danske medier og politikere tror at festen vil fortsætte længe efter at det hele spiller på overtid.
Trump har givet EU et chok. Nu giver han Mellemøsten et chok. Mouritzen tror på New York Times egne løgne: Trump skulle have valgt den mest radikale løsning, som hans rådgivere foreslog – likvidering – to gange. Det gælder om at fastholde, at Trump er ustabil og patologisk.
I virkeligheden gav Trump i maj i år efterretningstjenesterne ordre om at overvåge Soleimani 24/7. Det var efter at en afhopper fra Revolutionsgarden havde overleveret et stort antal dokumenter, der viste, hvorledes Soleimani forberedte anslag mod amerikanske interesser. Han operationsområde var hele verden, også det amerikanske fastland. Det fik alarmen til at ringe i Washington.
Det gjorde også oplysningen om at Soleimani fik en milliard dollar om måneden. Man lægger store planer med så mange penge.
I august blev Den øverste Leder, Ali Khamenei, advaret af amerikanerne: Du skal tøjle Soleimani, rette ham ind, ellers kan der ske noget med ham. Khamenei tog ikke advarslen alvorligt. Han troede aldrig at amerikanerne ville vove at krumme et hår på hans hoved.
Men Trump nølede ikke, da han hørte om de planer Soleimani havde udklækket i Bagdad. Han gav ordren om at dræbe fjenden.
Det er det en leder skal gøre, for at beskytte sine landsmænd. Amerikanerne har i virkeligheden udvist stor tålmodighed med Soleimani, til trods for alle likvideringerne af amerikanske soldater.
Det synes ikke at betyde noget for Journalistisk Venstreparti.
De tror åbenbart at de aldrig vil behøve beskyttelse.
Mette Frederiksen afslører sig selv, når hun ikke tør at sige, at USA har ret til at forsvare sig selv. Hun har ikke mod til at sige det, som er selvindlysende.
Hvordan kan hun forvente at USA skal komme Danmark til undsætning – dvs. sætte amerikanske liv på spil – når hun ikke vil forsvare at Trump foretog et angreb, der har reddet liv.
Trump sagde, han dræbte Soleimani for at afværge krig.
Men journalisterne tror ham ikke. For dem er Trump blot en morder.
Mouritzen konkluderer:
Nu er Trump så åbenbart fanget i den store fælde, som alle hans forgængere er havnet i. Præsidentens strategi er stærkt udfordret, og Trump kan kun gøre en ting lige nu: Vente på iransk gengældelse, som vil gøre hans situation langt værre.
Nej, det er Danmark der sidder i den store fælde, sammen med resten af EU, fordi man tøver og ikke formår at bestemme sig. Holdningen peger i retning af afstandtagen til USA.
EU vælger Putins gas og Iran. Det er ikke svært at se. EU er ved at havne på den forkerte side i en konflikt, der har ligget og slumret rigtig længe. Helt siden Salafismen erklærede USA og Israel krig.
Boris Johnson kommer til at vælge Trump. Så er den gamle alliance tilbage på plads, med en vigtig tredjepart, Israel.
Trump har kastet terningen og vil gøre det, som skal gøres. Det er et opgør med revolutionær islam, som truer alle frie mennesker og samfund. Danmark tror det kan bestemme over sit forhold til islam internt, uden at blive påvirket af USA.
Det er selvsagt en stor illusion.