Islamisk Stat i Sørvest-Afrika henrættede i julen ti kristne gidsler som hævn for drabet på IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi
De vestlige jihadister i Syrien var de værste. De vidste at hvis kalifatet kollapsede, havde de deres vestlige pas i reserve og kunne rejse “hjem”. De lokale jihadister havde ingen sådan nødudgang, de risikerede hævn fra omgivelserne og måtte tage hensyn til det.
Denne i og for sig indlysende indsigt formidler Hanna Ziadeh i en kronik i Berlingske. Ziadeh er fra området og kan give et konkret eksempel: Han arbejdede i sin tid på et projekt i Raqqa i Syrien, og der mødte han Mohamed al-Baaran. Flere år senere møder han al-Baaran igen i fattigkvarteret i Beirut.
Når vi husker bødlerne og glemmer ofrene for Islamisk Stat
»Jeg har været heldig. Andre mænd fra min landsby blev kidnappet og aldrig fundet eller halshugget for »kufr«, at være vantro.«
Mohamed kan berette meget om det daglige helvede, han og millioner af andre syrere levede under i de ca. fire år, hvor Islamisk Stat herskede over den nordøstlige del af Syrien.
Han fortæller om da hisba-politiet til IS piskede ham for at have røget under ramadan. Der var ingen vidner, som sharia kræver, men det spillede ingen rolle. IS kunne bare lide at straffe folk.
Raqqa er en konservativ by styret af klaner. De lokale jihadister kunne ikke behandle andre lokale indbyggere helt som de ville. De risikerede hævn. Sådanne hensyn betød ingenting for de vestlige jihadister.
Det mest afslørende i Mohameds beretning handlede dog om den bestialske radikalitet, som kendetegnede de vestlige jihadister.
»De opførte sig som herrefolk over for os. De tilegnede sig de bedste huse og kørte i de fineste biler. Sammen med topfolkene fra Islamisk Stat fra Irak satte de vestlige jihadister sig på oliehandlen, som de solgte til Tyrkiet og indbragte dem millioner.«
Ifølge Mohamed udviste de vestlige jihadister en uset kompromisløshed i udførelsen af de skrappeste sharia-straffe.
»I modsætning til lokale medlemmer af Islamisk Stat, som var klar over, at deres handlinger kunne få konsekvenser i form af hævnaktioner, hvis Islamisk Stat tabte krigen, opførte de udenlandske jihadister, især de vestlige, sig som om, at deres fremmede pas gav dem et immunitet for straf. En slags flybillet væk fra konsekvenserne. Den adfærd, som de vestlige jihadister udviste, hviler på deres overbevisning om, at de har en udvej. De kunne regne med at rejse hjem eller blive udvist til deres vestlige lande, mens irakiske og syriske jihadister risikerede døden, hvis de blev fanget af deres modstandere,« lød det fra Mohamed.
De vestlige jihadister fik ret. En stærk lobby af politikere, NGO’er og præster stillede op for at hente IS-familierne hjem og der det var aktuelt foreslå at stille dem for retten. Alle ved at det er uhyre vanskelig at bevise noget som er foregået i Syrien i et land som Norge. Dommene ville blive milde. Men det afficerede ikke godhedslobbyen. Niqb-klædte Aisha Shezadi blev en kendis i 2019 som i 2011 da hun første gang skrev for Aftenposten. IS-mødrene blev interviewet igen og igen. Hvor mange ture har norske redaktioner kostet på sig for at interviewe IS-kvinderne?
Hensigten var helt åbenbar: Skabe en opinion for at hente dem “hjem”.
Men dette er at trampe på deres ofre, skriver Ziadeh. En forbrydelse skal altid pådømmes der, hvor den er begået. Det kunne have været mulig, hvis det internatonale samfund havde givet Kurdistan resurserne.
I stedet brugte man energien på at kæmpe for at hente IS-familierne “hjem”.
Vi blev tudet ørene fulde om “vore forpligtelser” overfor IS-børnene og mødrene. Vi hørte aldrig noget om vore “forpligtelser” overfor ofrene, skriver Ziadeh.
Hurtigt kom diskussionen til at dreje sig om de europæiske landes »forpligtelse« over for deres statsborgere. Både dem, der er fængslet i Tyrkiet, men også dem, der under kampene blev taget til fange af de kurdiske styrker og placeret i fangelejren al-Hol.
Sjældent diskuterer vi vores forpligtelse over for ofrene, som vores såkaldte landsmænd dræbte, torturerede eller brugte som sexslaver. For hvis vi påtager os ansvaret for disse forbryderiske IS-krigere, som har kæmpet for en af verdens værste terrororganisationer, bør vi vel også bære vores ansvar for deres ofre?
Godhedslobbyen løber jihadisternes ærinde, skriver Ziadeh. De gør akkurat det jihadisterne kalkulerer med: De bløde vestlige samfund forbarmer sig over dem.
Går vi ikke krigsforbrydernes ærinde, når vi giver dem og deres familier ret til at vende »hjem« efter deres forbrydelser, og når vi gør præcis, hvad disse kyniske forbrydere netop regnede med, altså at lade dem undslippe de hårde straffe, som deres lokale våbenfæller får? Medvirker vi ikke også til at kortslutte enhver form for retsopgør i nærområdet, hvor ofrene kan forvente at se deres bødler stå for retten?
IS-lobbyen i Norge var specielt stærk. Hele 17 tidligere ministre skrev under på et opråb initieret af tidligere USA-ambassadør og udenrigsminister Knut Vollebæk fra KrF:
Initiativet var så opsigtsvækkende at det fortjener at huskes:
Red Barnet og 17 tidligere ministre fra seks partier kræver at regeringen henter norske børn i Syrien hjem til Norge.
Ifølge Politiets sikkerhedstjeneste (PST) befinder der sig omkring 40 norske børn i Syrien.
Myndighederne har tidligere hentet forældreløse børn hjem, men vil ikke hente forældre, som har været medlemmer af ekstremistgruppen IS, tilbage til Norge.
Nu har Red Barnet og 17 tidligere ministre sendt et opråb til statsminister Erna Solberg (H) hvor de kræver at norske børn får lov til at komme til Norge, skriver NRK.
«Vi er svært bekymret for den kritiske situationen børnene befinder sig i. Vi opfordrer regeringen på det stærkeste til snarest mulig at hjemtage de norske børn og deres mødre som beder om hjælp», står der i opråbet.
Initiativtager og tidligere udenrigsminister Knut Vollebæk fra KrF siger at situationen er kritisk:
– De, der har været inde i Syrien og vurderet forholdene for børnene, mener, at situationen i lejrene er så forfærdelig at både børnene og de voksne kan dø af det, siger Vollebæk.
Statssekretær Audun Halvorsen i UD (udenrigsministeriet) svarer at det er uaktuelt at hente børnene hjem.
– Spørgsmålet om voksne fremmedkrigere som da er i følge med disse børn, rejser en lang række problemstillinger. Det handler om sikkerhedsvurderinger og juridiske spørgsmål, siger han.
De tidligere ministre som har skrevet under på opråbet er:
* Kjell Magne Bondevik (KrF), tidligere statsminister, udenrigsminister, og kirke- og undervisningsminister.
* Helen Bjørnøy (SV), tidligere miljøminister.
* Odd Einar Dørum (V), tidligere justitsminister og samfærdselsminister.
* Laila Dåvøy (KrF), tidligere barne- og familieminister og arbeids- og administrasjonsminister.
* Anne Enger (Sp), tidligere kulturminister.
* Hilde Frafjord Johnson (KrF), tidligere udviklingsminister.
* Kari Gjesteby (Ap), tidligere handelsminister og justitsminister.
* Bjørn Tore Godal (Ap), tidligere forsvarsminister, udenrigsminister, og handelsminister.
* Kirsti Kolle Grøndahl (Ap), tidligere kirke- og undervisningsminister og udviklingsminister.
* Åslaug Marie Haga (Sp), tidligere olje- og energiminister, kommunal- og regionalminister, og kulturminister.
* Ellen Horn (Ap), tidligere kulturminister.
* Magnhild Meltveit Kleppa (Sp), tidligere socialminister, kommunal- og regionalminister, og samferdselsminister.
* Eldbjørg Løwer (V), tidligere forsvarsminister, og arbeids- og administrasjonsminister.
* Victor Norman (H), tidligere arbeids- og administrasjonsminister.
* Tove Strand (Ap), tidligere socialminister og arbeids- og administrasjonsminister.
* Sissel Rønbeck (Ap), tidligere forbruger- og administrasjonsminister, miljøminister og samferdselsminister.
* Knut Vollebæk (KrF), tidligere udenrigsminister. (NTB 14. august)
Hvor er et tilsvarende engagement for de norske IS-forældres ofre? De er ikke nævnt med et ord.
Opråbet fik støtte fra Den norske Kirke / Norske tros- og livssynsledere som 20. august bad om at børnene fra Syrien hentes hjem. Fra pressemeldingen::
Et samlet lederskab fra hele bredden af tros- og livssynssamfund i Norge støtter opråbet initieret af Knut Vollebæk om at de norske børn fanget i lejre i Syrien må få lov til at komme til Norge.
– Vi deler bekymringen i opråbet for den kritiske situation børnene befinder sig i. Vi opfordrer regeringen til at hente de norske børn og deres mødre, som beder om det, hjem. De juridiske og sikkerhedsmæssige udfordringer må løses, men børnene må på humanitært grundlag få den medicinske hjælp de trænger til nu.
Generalsekretær i Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfund (STL), Ingrid Rosendorf Joys, påpeger at det er første gang Religions- og livssynslederforummet udtaler sig samlet om en konkret sag.
– Dette opråb er historisk i den forstand at lederforummet aldrig tidligere har udtalt sig samlet om en specifik problemstilling af denne type. Det skyldes naturligvis at situationen for disse børn er så prekær – de risikerer at dø, hvis de ikke bliver hentet hjem.
Religions- og livssynslederforummet har mødtes jævnligt gennem ti år og har taget forskellige etiske problemstillinger op. Lederforummet er tilknyttet Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfund (STL), og har følgende medlemmer:
Joav Melchior, rabbiner i Det Mosaiske Trossamfund
Bernt Eidsvig, biskop i Oslo Katolske Bispedømme
Senaid Kobilica, styreleder i Muslimsk Dialognettverk Norge
Helga Haugland Byfuglien, preses i Bispemøtet i Den norske kirke
Zahoor Ahmad Ch., leder i Ahmadiyya Muslim Jama’at Norge
Lilli Martine Lerstad fra Baha’í-samfunnet i Norge
Manirathana Thero, hovedmunk fra Buddhistforbundet
Jitender Singh fra Gurduara Sri Nanak Dev Ji (sikhsamfunnet)
Kari Bansal, styreleder i Holistisk Forbund
Tom Hedalen, styreleder i Human-Etisk Forbund
Tarjei Pedersen, stavspresident i Jesu Kristi Kirke av Siste Dagers Hellige
Kristine Høiland, præst i Kristensamfunnet
Berit Hagen Agøy, Norges Kristne Råd
Surinder Nath Joshi, leder i Sanatan Mandir Sabha (hindu) (NTB 20 august)
Hvor var de kritiske stemmer? I hele 2019 så vi en kampagne fra medierne og lobbyen, som kun gik ud på et: At hente IS-børn og mødre hjem.
Hanna Ziadeh siger at meget få af IS-krigerne skifter holdning. Der har været en grund til at regeringen trods alt har nægtet at bøje af.
Men 17 tidligere ministre og hele Den norske Kirke og livssynsrådet gik ind for at hente IS-familierne “hjem”.
Det bør ikke glemmes.