Kopierede/fra hoften

‘Alle bliver fattigere!’, skriver Ole Birk Olesen om Mette Frederiksens første finanslov. Det er nu ikke helt korrekt, for hvis man ser svaret fra finansminister Wammen, så vinder de fattigeste 10 procent af danskerne lidt det første år – en konkret følge af regeringens beslutning om at bruge 250 mio. skattekroner på ‘midlertidigt børnetilskud’ til familier på de laveste ydelser. Det være sig blandt andet folk der rammes af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse. Ikke-arbejdende og ikke-danskere, så at sige. Fra FT.dk.

“Svar på Finansudvalgets L1 spørgsmål nr. 123 af d. 10. december 2019 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål

Vil ministeren udarbejde en figur med effekten af finansloven for 2020 på den disponible indkomst opdelt på deciler inklusiv effekten af afgifter, altså svarende til figur 1 i faktaark om ‘Virkning af FL20 på lighed og indkomstforskelle’, men hvor effekten fra afgifter indarbejdes? Der ønskes 2 figurer og tabeller for effekten i hhv. 2020 og 2025.

Svar

Figuren fra faktaarket ‘Virkning af FL20 på lighed og indkomstforskelle’, der viser virkningen af initiativerne i finanslovsaftalen for 2020 på de disponible indkomster, er udbygget med virkningen af højere afgiftsbetaling i henholdsvis 2020 og 2025, jf. figur 1 og figur 2. Som i faktaarket er virkningen af det midlertidige bør-
netilskud medtaget i 2020.

Figur 1: Virkning i 2020 opdelt på indkomstdeciler

Figur 2: Virkning i 2025 opdelt på indkomstdeciler