For nogle dage siden bragte jeg diverse beskrivelser af de sigtede i den igangværende terrorsag, og havde i den forbindelse fremhævet indikationer på ekstremisme. Det være sig eksempelvis det forhold, at en af de sigtede kvinder var ‘iført niqab og handsker’. Islamforsker Thomas Hoffmann bed mærke i samme detalje, og skrev en frisk lille opdatering på Facebook – “… det er salafi-jihadismens signaturdragt”.
Thomas Hoffmann på Facebook, 12. december 2019
Herefter gik apologetene til angreb. Det være sig mufti Imran Bin Munir Husayn fra ‘IslamAkademiet’, og Ph.d. Jesper Petersen fra Lund Universitet. Argumentationen er tæt på hinanden, omend den Koran-tro muslim trods alt nævner, at den terrorsigtede måske bærer niqab som ‘en identitetsmarkør’. Kulturmarxisme gør blind.
Collage: Mufti Imran Bin Munir Husayn og doktorand Jesper Petersen
Uddrag fra debatten (Facebook).
Jesper Petersen Og jakkesættet er signaturdragt for mennesker, der begår økonomisk kriminalitet. Er ikke sikker på, at jeg forstår fokus her, eller hvad denne åbenbart meget vigtige beklædningsgenstand fortæller os. Fint at journalisterne beskriver den, men hvad skal man udlede af det? …
Jesper Petersen (til Casper G.) eller en sufi-muslim, en salafi, en jihadi eller… Forstår stadig ikke helt, hvorfor netop niqaben er så vigtig i denne sag. Det er en del af sagen men vel næppe omdrejningspunktet. Venter stadig på at blive imponeret af en stor analyse, hvor jeg for alvor kommer til at se signifikansen, og alt det jeg burde have udlet. Berig mig…. 🙂 …
Thomas Hoffmann Man kan formodentlig udlede at 1) kvinden er meget religiøs. 2) Eftersom at det er en terrorsag, kan man gætte (ikke vide) at der er tale om en salafi-jihadi-sympatisør. 3) Hvis man også inddrager mændenes udseende føjer der sig også nogle vigtige nuancer til omkring salafi-jihadiers selvforståelse og image-pleje.
Jesper Petersen (Til Thomas Hoffmann) jeg synes at det er noget tyndt. Det ville vi jo også vide uden niqab etc. Dit punkt nr. 2 udledes jo fra at det er en terrorsag og ikke niqaben, og punkt 3 er jo niqaben om igen. Helt ærligt ved jeg ikke mere end før jeg læste dit opslag og blev opmærksom på deres beklædning, og var de klædt i joggintøj og hijab, så ville vi jo sige og vide de samme ting. Det eneste jeg kan tilføje er, at de også klæder sig på en bestemt måde, og det er det. Jeg ved dog ikke rigtig, hvad det fortæller mig, eller hvad det tilføjer af signifikant viden.
Imran Bin Munir Husayn (Til Thomas Hoffmann): Beklager Thomas, men hvorfor kan man udlede, at en kvinde med niqab er ‘meget religiøs’? Og hvad betyder ‘meget religiøs’? Betyder det automatisk at hun beder fem gange om dagen, faster i Ramadan, betaler sin almisse, behandler sine forældre godt, udfører velgørenhed, udviser god karakter overfor alle og ønsker for sin næste hvad hun ønsker for sig selv – osv?
Det kan vel også passe at hun bærer niqab som en identitetsmarkør, som trods (mod forbuddet) eller fordi hun ikke gad make-up og tænkte niqab var en god løsning på den dag. Kvinder med tørklæde, mænd med skæg, kvinder med niqab, mænd med turbaner – er alle blot mennesker; de er ikke supermuslimer pr automatik, og mange begår alverdens synder trods deres udseende og tøj; som bekendt skaber klæderne ikke mennesket, selvom de godt kan give en indikation af noget – i bedste fald fortæller det vel indtil videre blot, at kvinden måske gerne vil ses som ‘meget religiøs’ – ikke om hun vitterligt er det. …