Helt som forventet malkes et enkeltstående tilfælde af nazistisk gravskænding ud i det absurde. “Selvom Islam jo aldrig var sådan specielt antisemitisk”, lød det eksempelvis fra professor emeritus Morten Thing, i et længere P1-indslag sidste torsdag om kristen antisemitisme. Kommentar af religionssociolog Brian Arly Jacobsen på Religion.dk – Hvem vil ikke have jøder som naboer?
“Antisemitisme er igen et aktuelt emne i offentligheden. … I Den Danske Værdiundersøgelse fra 2017 (offentliggjort 2019) er der et spørgsmål, der måler social distance mellem udvalgte befolkningsgrupper og danskerne generelt, nemlig spørgsmålet ‘Hvilke af disse grupper, vil du ikke have som nabo?’ Idéen er, at jo længere social distance et individ ønsker til en udvalgt gruppe, jo mindre tolerant er man overfor denne gruppe. Det er altså en måde at operationalisere spørgsmålet om tolerance på. En af de grupper, som der spørges ind til, er jøder.
… Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er ifølge værdiundersøgelsen en mand, stemmer på et parti i blå blok, har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer og/eller mellemstore byer i Danmark. Alder er svært at sige noget præcist om på grund af de lave tal i undersøgelsen for gruppen af danskere, der ikke ønsker jøder som naboer. Det er naturligvis sat på spidsen og nuanceringer er vigtige.
… Opdeler man gruppen, der ikke vil have jøder som nabo, fordelt på politiske blokke, viser det sig, at 28 procent tilhører rød blok (A, B, F, Å og Ø), mens 68 procent tilhører blå blok (C, D, I, O og V). Fire procent stemmer blankt. Der er altså en signifikant blå tendens blandt de antijødiske personer i undersøgelsen.“