For et par måneder siden skrev jeg et lille bidrag til et festskrift, der skulle udgives i anledning af Ole Hasselbalchs 75 års fødselsdag næste år. Han døde desværre tirsdag i sidste uge, og bogen vil derfor udkomme i anden form. Dansk Kultur og Den Danske Forening har mere om skriftet i det nye år…

Aia Fog om Ole Hasselbalchs død på Trykkefrihed.dk – Ole Hasselbalch 26. april 1945 – 26. november 2019.

“For en lille måneds tid siden ringede Ole Hasselbalch til mig. Jeg vidste godt at hans kræft var vendt tilbage, og at han var syg, men ikke hvor syg, han var. Det kom frem under samtalen, for årsagen til hans opkald var, at han var ved at udarbejde et skrift om den nye spionbestemmelse i straffelovens § 108, som både han og Trykkefrihedsselskabet har været så forbandede over, og som vi i Trykkefrihedsselskabet har kaldt for det største anslag mod ytringsfriheden siden censuren under besættelsen.

Nu ville Ole Hasselbalch altså have sit skrift færdigt, så det kunne komme ud – især var han opsat på, at der skulle sendes et fysisk eksemplar til samtlige medlemmer af Folketinget ‘… for de gider ikke læse noget, hvis det kommer elektronisk’, som han sagde. Han var opsat på, at Trykkefrihedsselskabet skulle stå for udgivelsen, hvilket jeg naturligvis lovede – og så sagde han: ‘Jeg er nervøs for, om jeg når det, for jeg arbejder så langsomt på grund af al den morfin, jeg får og jeg har ikke meget tid tilbage. Mit eget estimat er ca. 14 dage.‘

Det var en meget trist nyhed at få, så vi besluttede at sende ham en buket og et brev, der i realiteten fremstår som en art nekrolog i brevform. Vi er meget glade for, at han nåede at læse det:

København, 14. november 2019

Kære Ole Hasselbalch,

Jeg blev på en gang glad for dit opkald – og også meget trist over at høre, at du har så kort tid igen. Så meget mere imponerende er det derfor også, at du tydeligvis har tænkt dig at dø med støvlerne på og skrive til det sidste. Det aftvinger dyb respekt og afspejler samtidig din store pligtfølelse over for vores fædreland, vores kultur, historie og den demokratiske rets- og velfærdsstat, der har været produktet af vores særlige, nationale egenart.

Din kærlighed til Danmark, din usentimentale nationalfølelse og dit utrættelige forsvar for fædrelandet er uden sidestykke: din begavelse, juridiske ekspertise og dit sikre overblik over selv meget komplicerede problemstillinger har været af uvurderlig betydning i mange sammenhænge, og vi er mange, der kommer til at savne at kunne ’slå op i dig’, når vi fremover står med et problem af juridisk karakter, som vi ikke selv kan løse eller forstå.

Du var en af de allerførste, der i midten af 1980´erne forudså de fatale konsekvenser af Udlændingeloven. Det bringer dig ind i den særlige, men fåtallige, liga af mænd, der i årevis måtte tage imod hårde tæsk og finde sig i udskamning og defamering for at sige sandheden. Men det vil også bringe dig over i historien.

Vi er stolte af at kende dig, vi ved, at vi står på dine skuldre og vi vil med glæde påtage os opgaven med at få dit skrift om den nye spionbestemmelse, dens konsekvenser og den ‘venlige’ påvirkningsvirksomhed udgivet og distribueret – helt i din ånd. …”