27-årig iransk morder og to voldtægtsdømte afghanere Maisam Afshar og Lemon Khodagholi

Tilbage I 2017 blev tre udlændinge dømt for gruppevoldtægt af en svensk pige i Uppsala, og eneste grund til at sagen huskes i dag, skyldes det faktum, at seancen inkl. politiets indgriben blev live-streamet på Facebook. Manden der optog videoen, iraneren der råbte ‘Så här ska en svensk hora knullas!’, fik blot fire måneders fængsel, da han havde et såkaldt ‘begåvningshandikapp’. Den 3. august i år blev han så morder…

‘Når de, der bærer, bliver færre, og dem, som skal holdes oppe, blive flere, hvad sker så?’, spørger journalist Lars Åberg i en ny bog. Kristeligt Dagblads Johan Varning Bendtsen har været en tur i Malmø, og talt med forfatteren – Den svenske voldsspiral: Kan man reparere et land?

“Da svenske Lars Åberg for 16 år siden beskrev de spirende problemer i Malmøs udsatte områder, stoppede flere journalist-kolleger med at hilse på ham. Nu gør han det igen, men i dag kan ingen ignorere volden, der finder sted i dagslys på åben gade. Vi har besøgt forfatteren i byen, der er blevet symbolet på et Sverige, hvor trygheden og sammenhængskraften er under pres …

‘Du kan ikke se det, når et samfund falder fra hinanden. Men du kan mærke det. Og det kommer mest tydeligt til udtryk her i Malmø, fordi byen er så kompakt. …’

Den svenske journalist og forfatter ved, hvad han taler om. 69-årige Åberg er kommet på Möllan, siden han var knægt, han har sat børn i verden i området, svigerforældrene boede et stenkast herfra, og det meste af sit journalistiske liv har Lars Åberg beskæftiget sig med Malmø og Sverige på godt og ondt. …

Bogen er tredje bind i forfatterens trilogi om ‘det nye Sverige’. Om landet, hvor gratis tandlæge, skolegang, bolig og tolkehjælp går hånd i hånd med skyderier, et skolevæsen i opløsning, fremvæksten af parallelsamfund, og et folkhem, der er ved at miste sin kerne og fundament: trygheden og tilliden.

‘Det er, som om vi nærmer os vejs ende. En smuk dag kan alt slutte. Følelsen af intensiveret konflikt – om ressourcer, værdier, territorier, beskrivelser af virkeligheden – vokser sig stærkere end roen og tilliden. Der er ikke længere en plan. Og én ting er klar. Nogen bliver nødt til at betale. Lad mig fortælle dig om nogle af dem: børnene,’ skriver Lars Åberg indledningsvis.

Dystopisk, måske, især på en regnvåd novemberdag, men ikke længere en analyse, der er forbeholdt såkaldt nationalkonservative alarmister.

‘I dag er det vel kun Stefan Löfven, der ikke forstår, hvad det er, der foregår,’ siger forfatteren med et let opgivende smil og henviser til landets socialdemokratiske statsminister, som for få dage siden blev grillet på live-tv om bombesprængninger, skyderier og brutal vold i de svenske byer.”