Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (far til Weekendavisen ‘s debatredaktør Søren K. Villemoes) er død. Villemoes gjorde et glimrende arbejde i forbindelse med afdækningen af Blekingegadebanden, og han burde have haft Cavlingprisen for dette arbejde. I stedet blev det forfatteren Peter Øvig Knudsen, der skummede fløden af Villemoes’ forarbejde.

Lars Villemoes’ kollega Jan Laursen skriver mindeord på Facebook:

“Min gamle ven Lars Villemoes er død.

Jeg arbejdede tæt sammen med Lars i en længere periode op igennem 80’erne. Først på musikbladet MM, siden på Dagbladet Information. I begge tilfælde var Lars min redaktør. Og min mentor. På en gang skrap og ubestikkelig, til tider hård, men også utroligt inspirerende at arbejde sammen med. Og virkelig god til at opmuntre, når jeg dummede mig, tvivlede eller ikke kunne finde retningen.

I 1987 spurgte Lars om, jeg ville være vært sammen med ham på et TV-program, som DR1 havde bedt ham om at udvikle. Det blev til Beat Box – billedet ovenfor er omslaget af den single, vi sammen indspillede som kendingsmelodi.

I folkemunde blev Beat Box også kaldt Stivn Du Er På. Og vi var nok ikke naturtalenter på skærmen, men hold da kæft en masse fed musik, vi fik på skærmen i løbet af det ene år, vi fik lov til at sende. Ikke mindst de mange interviews og koncertoptagelser fra Roskilde Festival 1987. Sonic Youth, The Go-Betweens, The Triffids og flere til.

Dét var i høj grad, Lars’ fortjeneste. Dén festival, og ikke mindst arbejdet søndag aften og nat med at skrive en nærmest dillerisk anmeldelse til mandagens Information, står stadig lysende klart i min erindring og mit hjerte.

Siden gled vi fra hinanden, for det hører også med til billedet, at Lars kunne være et krævende bekendtskab. Man kunne slå sig på ham. Men det, jeg husker, når jeg tænker på Lars, er heldigvis de mange sjove, skøre, langstrakte samtaler, vi havde, og de mange timer, vi tilbragte sammen i den sidste halvdel af 80’erne.

For mig var Lars en læremester – både sprogligt og musikalsk. Lars lærte mig at lytte åbent til musik, jeg aldrig selv ville have givet en chance. Afrikansk musik, soul, rhythm’n’blues, George Clinton, ja selv Frank Zappa.

Og når det tog ham, skrev han som en drøm.

Æret være Lars’ minde.”