Så fik man læst den engelske historiker Alan Bullock ‘s trebindsværk om Hitler. Fundet i genbrug i papkassette til 10 kroner. Biografien beskriver Adolf Hitlers liv fra start til slut. Danmark spiller mildest talt en perifer rolle. Bogen er på 900 sider. Invasionen af Danmark får en halv side, og så er der ellers ikke yderligere bemærkninger om danske forhold.

Til gengæld er der uddybende oplysninger om Hitlers forhold til kristendommen, som han havde tænkt sig at gøre endeligt op med, når han var færdig med invasionskrigen i øst. Hitler havde forudset, at Tysklands krig mod Sovjetunionen ville få mange sovjetrussere til at vende sig imod det kommunistiske diktatur. Men den analyse slog (stort set) fejl, og de tyske styrker blev efter en forventningsfuld start på togtet mod øst fanget i den russiske isørken og siden slået tilbage.

Af den tyske arkitekt og rustningsminister i Nazi-Tyskland Albert Speers selvbiografi Erindringer (side 89) fremgår det i øvrigt, at Adolf Hitler mente, at islam havde været en bedre religion for det tyske folk end kristendommen med dens slappe tolerance:

“Da Hitler omkring 1937 hørte, at talløse af hans tilhængere efter tilskyndelse fra partiet (NSDAP – Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti, red.) og SS havde udmeldt sig af Kirken, fordi denne stejlt modsatte sig hans hensigter, befalede han af opportunitetsgrunde, at hans vigtigste medarbejdere, først og fremmest Göring (Rigsdagspræsident Hermann Göring, red.) og Goebbels (propagandaminister Joseph Goebbels, red.) , fortsat skulle tilhøre den. Også han ville blive ved med at være medlem af den katolske Kirke, selv om han ingen sjælelig tilknytning havde til den. Han forblev medlem af den lige til sit selvmord (Adolf Hitler begik selvmord 30. april 1945, red.).

Hvordan Hitler forestillede sig en statskirke, kunne man slutte af en fortælling, han ofte vendte tilbage til, og som han havde hørt af en delegation af fromme arabere: Da muhammedanerne – sådan forklarede gæsterne – i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået tilbage i slaget ved Poitiers (slaget standsede islams fremrykning fra den Den Iberiske Halvø mod nord i Vesteuropa. Flere historikere regner slaget for et vendepunkt i verdenshistorien, da det markerede afslutningen på den islamiske ekspansion i Vesteuropa og bevarede kristendommen som den dominerende trosretning i Europa i en periode, hvor islam ellers erobrede resterne af de romerske og persiske riger, red.). Hvis de (muslimerne, red.) havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhammedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion (islam, red.), der ved sin lære: at udbrede troen med sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksede og stærkere indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men de muhammedaniserede germaner ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige!

Hitler plejede at slutte denne fortælling med følgende betragtning: “Vi har i det hele taget det uheld, at vi har en forkert religion. Hvorfor har vi ikke japanernes – de, der betragter offeret for fædrelandet som det højeste? Også den muhammedanske religion ville være langt bedre for os end netop kristendommen med dennes slappe tolerance”.”

Se også
Jødehadets ansigt på Nørrebro: “Din fede jøde!”