Kopierede/fra hoften

Den udmærkede Gunnar Langemark har kigget Ikea i kortene, hvad angår Vinterfest-polemikken, og har skrevet følgende opsang til Ikea på Facebook:

“Det er lidt trist, at I (Ikea, red.) render fra at stå helt inde for, hvad I har gjort.

Der er jo ikke ET produkt, som hedder noget med jul. Hverken i den danske, den svenske eller den amerikanske shop.

Man har navngivet en produktserie ‘Vinterfest’ – og lagt alle de produkter, der har med jul at gøre, ind under.

I teksterne omkring bruger man ord som ‘jul’. Mest i den svenske, slet ikke i den amerikanske og meget lidt i den danske.

Men i selve produktkataloget står ordet jul ikke.

Det er blevet sådan i USA, at man har valgt at bruge begrebet ‘Winter holiday’ i stedet for jul – hvis man risikerer at træde nogen over tæerne med en kristen fest, fordi det kristne er så dominerende (normativt) i forhold til en masse andet.

Det er bare ikke sådan i hele resten af verden. Og mennesker vil gerne holde fast i deres traditioner og føler sig krænkede, hvis de bliver talt ned til på den måde.

Her i landet og i Skandinavien i det hele taget – har vi en tradition for jul. En væsentlig del af den tradition er IKKE kristen og er IKKE normativ. Det er IKKE normkritisk eller woke at fjerne ordet jul med den begrundelse, at ‘Christmas’ er en kristen højtid.

Det er tværtimod undertrykkelse af nogle af de få tilbageværende tegn på ‘indigenous’ nordisk identitet: Ordet jul, lys, nisser, gaver – har rødder i førkristen tid og har intet med Jesus og kristendom at gøre.

Hvis man insisterer på at gå på listefødder og ikke krænke for mange, så er man sgu nødt til at sætte sig lidt ind i tingene og se sig om – inden man bare vælger at krænke nogle andre.

I bidrager til at fjerne de sidste spor af oprindelig nordisk førkristen identitet fra landkortet og de næste generationers bevidsthed.

Det er sådan set det, resultatet bliver.

Men det er jo jeres eget valg.”

Se også
Bodak Yellow (Ikea maleri 007) / Bodak Yellow (Ikea painting 007)