Kommentar

Et medlem af The New York Times´ redaktion har skrevet en afslørende kommentar i sin stærkt Trump-kritiske avis. Den pågældende, Michelle Cottle, bekræfter i ét og alt eksistensen af den såkaldte ”dybe stat”, som hun omtaler som en sammensværgelse, og som hun glødende sympatiserer med. 

New York Times og andre medier har været ukritiske talerør for de bureaukrater, som på de indre linjer helt fra starten og ofte med ulovlige midler har forsøgt at diskreditere Trump med henblik på at få ham afsat. Men det er første gang, at et medlem af redaktionen åbent støtter sammensværgelsen

Cottle skriver bl.a.: ”Præsident Trump har ret. Den dybe stat eksisterer og har det godt.” Men – forsikrer hun – der er IKKE tale om en anti-demokratisk sammensværgelse, men om PATRIOTISKE embedsmænd i diplomatiet og de hemmelige tjenester – som ser det som deres pligt at beskytte det amerikanske folks interesser – ikke præsidenten og dennes korrupte administration.

Hun fortæller ikke, hvori denne påståede korruption består, men opfordrer den amerikanske offentlighed til at få ”flere patrioter til at tage del i sammensværgelsen” for nationens skyld. 

New York Times-redaktøren mener altså, at hun og de ”patriotiske” sammensvorne kupmagere repræsenterer ”det amerikanske folks” interesser, ja hele den amerikanske nation. Den halvdel af vælgerne, der ved et frit valg stemte på Trump som præsident, hører med andre ord IKKE til folket eller nationen.

Det mente den korrupte og tabende Hillary Clinton heller ikke. Hun kaldte dem ”ynkværdige”. En af kupmagerne fra den hemmelige tjeneste FBI, Peter Strzok. mener ligefrem, at halvdelen af vælgerne lugter af underklasse.

New York Times var engang en ordentlig avis. Nu samarbejder dens redaktion og journalister med de hemmelige tjenester og korrupte embedsmænd om at kuppe en folkevalgt præsident, som de ikke bryder sig om. 

For nogle uger siden offentliggjorde avisen en omfangsrig løgnehistorie om Sverige. Journalist Jo Becker skrev her, at det var ”højreekstremister” og ”russere” – ikke den enorme muslimske indvandring, der var Sveriges store problem! Journalist Berit Ertmann gentog i Jyllands-Posten ukritisk den latterlige løgnehistorie.

Artiklen i New York Times, som JP altså fandt værdig til at efterplapre, var på et så infantilt niveau, at man kunne mistænke en Greta Thunberg for at være kilden. Artiklens forfatter har fået en fornem pris for at skrive om ”The Russia Collusion”, dvs. Hillary Clintons påstande om, at Ruslands præsident Vladimir Putin har anbragt Trump i Det Hvide Hus.

Arme Amerika!