Men den køber Jyllands-Posten ikke: “Det er påfaldende, så hændervridende desperat bortforklaringerne og fortrængningerne stadig stilles til skue efter uger med nye håndgranater, skyderier, knivstikkerier og mere almindelige voldelige overfald, især i København. Hjemmerøverier og indbrud taler vi efterhånden slet ikke om. Måske fordi heller ikke politiet længere forekommer at tage dem alvorligt.”

“Den gennemgribende forandring af det danske samfund på meget kort tid har flere statsministre nu sat ord på. Det nytter ikke at lukke øjnene for det, selv om det er ubekvemt og nådesløst retter fokus mod det svigt, som nu flere generationer af politikere har gjort sig skyldige i. Det opbrud og den forråelse, der er fulgt i kølvandet på indvandringen fra ikkevestlige lande – udløst af de få, til skade for de mange – lader sig ikke snakke væk.”

Det er de svageste danskere med færrest muligheder, der må betale prisen, skriver Jyllands-Posten videre. “Her er det så, at venstrefløjen efter normal praksis burde springe til og solidarisere sig med dem, det går ud over. Men det sker ikke længere. I stedet tales problemerne ned og væk. Forklaringen må være, at venstrefløjen har identificeret en samfundsgruppe, der har det endnu sværere end de svageste etniske danskere, nemlig indvandrere. Foruden, naturligvis, at det er samme venstrefløj, der har talt varmest for indvandringens lyksaligheder.”

“Der er dem, der snakker om indvandringen. Og der er dem, der må leve med den.”