Demirtas med Sofie Carsten Nielsen

Den tyrkiske sygeplejer Harun Demirtas er kommet i søgelyset, vel mest fordi han er opmærksomhedssøgende, men også fordi han har skrevet at danskere, der ikke vil behandles af en sygeplejerske med slør kan flytte til et andet land. Det er ikke bare en spids formulering, det er fornærmende overfor flertallet af befolkningen.

Udtalelsen har en brod, og brodden er sløret, dvs. islamismens symbol.

Der er mange ting der skurrer kraftig i ørerne ved den udtalelse.

Demirtas fik ophold i Sverige som homoseksuel tyrker, men trives bedst i Danmark. Det er der mange der gør. Men hvis der bliver for mange med de forkerte holdninger vil det ikke fortsat være så hyggeligt. Det er der stadig flere danskere, der har fået øjnene op for.

Det, der er påfaldende med Demirtas udtalelse, er at han som homoseksuel går ind for islamismens symbol, sløret. Det er en klar prioritering: Islam først. Demirtas nyder tilværelsen som homoseksuel i Danmark, men hans hjerte ligger hos islam, ikke hos det danske demokrati.

Mette Thiessen og mange andre har draget den konklusion og siger derfor fra: Han kvalificerer sig ikke til at blive dansk statsborger

Berlingeren har et langt interview med Thiessen, hvor de presser hende op mod muren: Hvad er problemet med Demirtas? Han taler perfekt dansk og har taget en uddannelse og fået job. Når Thiessen peger på udtalelsen om slør vender Berlingeren det til et angreb mod Thiesen: Tåler hun ikke meninger, der divergerer fra hendes egne?

Berlingeren går ind som spindoktorer for islam, men gør det under tolerancens flag. Det er det samme som Demirtas gør.

Berlingeren fremstiller det som om Thiessen er problemet.

Syv gange stillede Berlingske samme spørgsmål til Nye Borgerlige-profil – syv gange talte hun uden om

Han siger helt klart, at han sætter Danmark, frihed og demokrati over islam. Han siger, at kvinder ikke skal gå tildækket, og at islam ikke er over Grundloven. Hvad tænker du om det?

Hendes beskyldninger mod Harun Demirtas kommer efter, at han i et indlæg på Jyllands-Posten kaldte en patient, der ikke ville modtage behandling af en kvinde med tørklæde, for racist og bad vedkommende om at få behandling i et land uden muslimer.

Journalist Hans Skovgaard Andersen tager Demirtas ord for gode varer, men ikke Thiessens.

Men til Berlingske har Demirtas siden forklaret, at det ikke handlede om religion, og at heller ikke muslimske patienter skal kunne bestemme, hvem de vil behandles af.

Det handler altså ikke for Harun Demirtas om at give islam fordele. Det handler om diskrimination. Hvad tænker du om det?

Berlingeren glemmer det helt oplagte spørgsmål: Når det kommer til muslimer er det ikke anere der får lov at bestemme over dem. De optræder som gruppe. Det ved Demirtas godt. Når han taler som han gør, taler han mod bedre vidende.

Men Berlingeren og det elitære Danmark elsker en cool homoseksuel tyrker der ved at charmere. Hvor billigt!

Ja, det forstår jeg. Men vil du ikke forholde dig til det, jeg siger til dig, at han siger. Nemlig at islam ikke skal have særhensyn?

I samme avis kan vi læse:

Det skal være slut med oplysningstidens ideal om religionskritik, mener knap halvdelen af efterkommere af ikkevestlige indvandrere bosat i Danmark.

Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikkevestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således helt enig.

Gør Berlingeeren en investering i den nye tid når de gør Demirtas sag til sin?

Køb Lars Hedegaards bog her!