Politikerne og medierne, som lider af Trump-psykose forvandler alt til et våben mod præsidenten. Således også Syrien. Hvis Erdogan angriber kurderne er det Trumps skyld. De samme politikere, som ikke ville ofre en dråbe blod, ofrer gerne amerikanernes. Men det er slut.

At kunne varetage egne interesser forudsætter at man forstår hvad der foregår. Medier og politikere som lider af Trump-psykose er ikke i stand til det. De tolker alt som led i krigen mod Trump.

Når det gælder Trump og Syrien passer udtrykket: Right for the wrong reasons.

Der er gode grunde til at USA skal forblive i Syrien. Der er reel fare for en blodig konflikt. Men de samme mennesker, som hidser sig op imod at USA skal spille verdens politimand er pludselig ivrige forsvarere af at USA skal blive.

Trump oplever Ibsens ord: Om jeg hamrer eller hamres, lige fuldt så skal der jamres.

De traditionelle magtpolitiske overvejelser som folk som senator Lindsey Graham gør sig, er fuldt ud gyldige: USA har sørget for stabilitet med en lille styrke. Omkring 1.000 mand.

Men der står også en “lille” styrke i Afghanistan, sat ned fra 14.000 til 8.000 mand. Men nok til at der hvert år dør nogle amerikanere, ofte ved at afghanske “venner” retter våbnene, de har fået af amerikanerne, mod dem.

BBC Newshour havde mandag et interview med den tidligere amerikanske ambassadør til Syrien, Robert Ford. Han kender Assad-regimet godt og snakker arabisk.

Ford gav Trump ret: USA må på et eller andet tidspunkt trække sig ud af Mellemøsten. De kan ikke fortsætte med at være sikkerhedsgaranti efter at USA ikke længere har interesser at varetage der.

Tænk over implikationerne af at USA skal sørge for at Tyrkiet ikke går løs på kurdere, at Assad ikke havner i krig med Tyrkiet, eller at Iran kommer på kant med Erdogan. Læg Putin til. Det hele er en suppe og en sump. Amerikanerne har draget nogle erfaringer af at være involveret uden ende.

Ford sagde USA er ved at indse: Vi forsøgte at fikse Mellemøstens, men ser nu at det ikke nytter. Regionen må rydde op selv.

Dette er en strategisk vurdering. USA har ikke glemt at tænke strategisk.

Europa tænker kun moralsk. Derfor vil de ikke ofre blod for andre, kun høste moralsk gevinst, også ved kun at projicere dårlige egenskaber på Trump for bedre at kunne skinne selv.

Byrd sagde en anden ting: Kurderne slås jo ikke for USA, de slås for sig selv, for deres egen overlevelse.

IS udgør ingen trussel mod USA, men for Europa er det en anden sag.

Skal USA rage kastanjerne ud af ilden for kurdere, tyrkere, syrere, jordanere og europæere nok en gang? Som de gjorde under to verdenskrige?

Hvilken slags behandling har europæerne givet Trump de sidste tre år? De har allieret sig med hans fjender. Britisk og italiensk efterretning deltog i undergravingen af Trumps valgkamp. Tror nogen at Trump har glemt dette? Han har bedt justitsminister William Barr komme til bunds i hvad der skete. Af den grund har Demokraterne startet en rigsretsproces, med fuld opbakning fra Resistance-medierne i USA og Europa.

Men dette har en pris. Alt har en pris. Hvis Demokraterne og Trump-psykotikerne tager lige så meget fejl i 2020 som de gjorde i 2016, vil prisen blive høj.

Uden at de helt forstår det, åbner anti-Trump-alliancen for at Trump får handlingsrummet til at udstikke en ny kurs. Den betyder at lande og nationer må tage mere ansvar for deres egen sikkerhed.

Europæerne vil ikke engang betale for deres egen sikkerhed, langt mindre andres. Det er dette spil som nu nærmer sig afslutningen.

Denne omlægning indebærer store risici, for landene som berøres.

Men som Trump sagde: Jeg er valgt til præsident for USA, ikke hele verden.

De foregående præsidenter har pådraget USA et underskud, ikke bare økonomisk, som Trump nu sætter stopper for.

Tucker Carlson er blevet talsmand for denne nye linje, som er America First i praksis. Den er ikke isolationistisk, men USA’s tilbagetrækning fra verden efter første verdenskrig bør mane til eftertanke. Ting vil ikke bare fortsætte som de altid har gjort.

Der er ikke kun én global orden. De fællesskabsløsninger Angela og Erna snakker om er bare mundsvejr.

Pandoras æske

USA åbner en Pandoras æske hvis man trækker sig helt ud – hvilket igen virker usandsynligt, men signalet er ikke til at tage fejl af. Sådan set er 1.000 mand en lille investering. I tillæg kommer en anden faktor som er af strategisk interesse for USA: Israels sikkerhed.

USA har garanteret for Israels sikkerhed og det berører forholdet til Iran og Hizbollah og Hamas. Israel er en strategisk faktor for USA, af mange grunde.

EU er mere optaget af at tugte briterne end at tænke strategisk. Erdogan er fuldt ud kapabel til at bruge flygtningene og IS-krigere som våben. Det virker ikke helt som om Trump-administrationen forstår den fare.

Det handler nok om at USA befinder sig et andet sted. De forstår ikke den sump som Vesteuropa er i færd med at synke ned i.

Hvis USA har fået nok af Mellemøstens problemer, hvad da med Europas?

Vesteuropa vil ikke engang se problemerne i øjnene. Derfor får man heller ikke hjælp.

Kjøp Lars Hedegaards bok her!