Jyllands-Posten besværer sig over at volden og kriminaliteten bliver vildere og mere brutal og mener vi fortrænger at samfundet går i opløsning for øjnene af os.

Vi noterer det dårligt længere, når disse horrible forbrydelser udspiller sig i fuld offentlighed. De er blevet en del af normalbilledet: drab, eksplosioner, vold, knivstikkerier, overfald. Indtil nu har der i år været 12 eksplosioner i København, bl.a. den meget omtalte mod Skattestyrelsen. Det er ved at være så meget hverdag, at det nærmest opfattes som en uafvendelig bivirkning ved det åbne, multikulturelle samfund og dermed hævet over nærmere debat.

Forskellige befolkningsgrupper begynder at leve ved siden af hinanden i stedet for sammen. Sådan ryger den så berømte sammenhængskraft, og hvad dét kan indebære, dokumenterede drabet i Ishøj til overmål. Vi har alle hver især et ansvar for vores fælles samfund. Vi må alle gøre vores.

Men så falder lederskribenten tilbage på almindeligheder og floskler. Er befolkningsgrupper “begyndt” at leve ved siden af hinanden? Hvilket ansvar har almindelige mennesker, der ser deres hverdag ændret til det uigenkendelige, for “fællesskabet”? Faktum er at Jyllands-Posten er del af den elite der har befordret denne samfundsudvikling og frataget mennesker råderetten over deres egne liv. De store, vigtige spørgsmål har været hævet over al debat i lang tid.

Nu kommer regningen og jeg tolker Jyllands-Posten derhen at de gerne vil dele regningen med almindelige mennesker. Bag bekymringen skjuler der sig en frækhed.

Jyllands-Posten bedriver ansvarsfraskrivelse:

Der er ingen, der har ønsket den kriminalitet, som er fulgt med indvandringen. Men ansvaret kan entydigt placeres hos et par generationer af politikere. De har åbnet for en grundlæggende forandring af et af verdens fredeligste og tryggeste samfund i retning af noget, der nu desværre trækker i en helt anden retning. Genopretningen er vores alle sammens ansvar. Det indebærer, at vi ikke kigger væk, men engagerer os.

Det er en tilsnigelse at sige at “ingen har ønsket den kriminalitet, som er fulgt med indvandringen”. Skriften har stået på væggen i årtier og alle har kunnet se den. Nu kommer regningen.

Hvis Jyllands-Posten var ærlig ville lederskribenten indrømme at vi er havnet i et helt nyt scenarie, hvor der skal ganske andre virkemidler til, hvis man vil have håb om at håndtere situationen: Hurtigdomstole, øjeblikkelig udvisning, fratagelse af statsborgerskab – dette er det eneste sprog som de kriminelle forstår.

Og i baggrunden spøger en drakonisk straffelov.

Men før vi kommer dertil må de liberale juristers herredømme knægtes. Jyllands-Posten kunne holde op med at behandle dem som sandsigere og finde andre eksperter. De findes. De kunne også holde de dommere ansvarlige, der lader grove kriminelle slippe for billigt.

Folks retsbevidsthed er ved at blive nedbrudt.

Køb Lars Hedegaards bog her!

Køb Hege Storhaugs bog her!