Pernille Rosenkrantz-Theil. Foto: Facebook
Den 11. august 2008 havde den store af mine to drenge sin første skoledag på den lokale folkeskole, lidt nord for Århus. Han ville gerne dele bord med vennen Simon, men fik plads ved siden af ‘Ahmed’, som han trods alt kendte fra børnehaven. To stolte drenge, den ene helt blond, den anden helt mørk. På et af billederne fra dagen, ses Ahmeds mor i det der næsten kun kan være en burka. Her 11 år senere er Ahmed fængslet. Han var en del af gruppen der for nogle uger siden, stak en 17-årig dreng ned foran Aarhus Handelsgymnasium, fordi han angiveligt havde haft sex med en pige, hvis bror deltog i overfaldet.
Læserbrev af folkeskolelærer Emma Beck, direkte henvendt til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Fra Politiken – Der stemples ud af folkeskolen, ikke ud af fællesskabet.
“Jeg læste for nylig på Skoleliv.dk, at vores nye undervisningsminister mener, at en del af friskolerne er oprettet med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Til det kan jeg kun sige, at der er noget her, som hun har misforstået. …
Det handler i langt højere grad om skolegang på nogle ordentlige vilkår, for elever, lærere og forældre. Hvor man kan sende sit barn i skole med ro i maven uden at skulle bekymre sig for, om de bliver udsat for vold i frikvarteret fra elever med særlige behov eller ikke skal have musik, fordi læreren er sygemeldt med stress.
Vi er to lærere hjemme hos os, min mand har lige skiftet arbejde til en friskole, jeg arbejder stadig i folkeskolen, og der er en verden til forskel i vores oplevelser af, hvad det kan sige at gå i skole. Jeg må ærligt indrømme, at jeg utroligt gerne ser, at vores datter kommer til at gå i skole ’sammen med alle de andre børn’, men som folkeskolelærer kan jeg ikke se, hvordan jeg trygt skulle kunne sende hende hen på den lokale folkeskole, og derfor er hun skrevet op til samtlige friskoler i området.
… vi vil gerne fællesskabet, bare ikke når det er på bekostning af trygge rammer og vores børns uddannelse.”