Peter Münster. Det selvsikre smil, arrogancen. En repræsentant for det tekniske herredømme som nu overføres til politikken. Vore politikere bekymrer sig ikke. De synes glade for at nogen rydder op. I virkeligheden snakker vi om en afmontering af demokratiet. Valgte politikere har overladt det til Big Tech. Det må få konsekvenser.

Mange har oplevet at Facebook er nådesløse når det gælder om at lukke konti som omhandler Tommy Robinson. Document.dk har vært lukket siden 12. juli pga. af at vi omtalte Robinson. Trykkefrihedsselskabet fik netop nu sin konto suspenderet.

Som regel snakker man med ansigtsløse repræsentanter. Men Berlingske lykkedes med at få et interview med Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster. Han siger interessante ting.

Ratko Mladic!

Hvorfor har Facebook taget den beslutning at slette ethvert opslag, der indeholder navnet »Tommy Robinson«?

»Du får kun lukket din profil, hvis du bliver ved med det. Du må gerne skrive, at Tommy Robinson er en skidt fyr. Men du må bare ikke skrive »Tommy Robinson« uden kontekst. Han er en hadfigur på linje med andre personer som Ratko Mladic (generaloberst, som stod bag Srebrenica-massakren i 1995, red.), der har brugt deres position i det offentlige rum til at opfordre til had eller vold mod etniske eller religiøse minoriteter.«

»Du må godt problematisere islam eller diskutere konsekvenserne af indvandring i Europa. Men der er en kategori af personer, som vi ikke tillader at have en tilstedeværelse på platformen. Og man må heller ikke bruge platformen til at støtte dem eller hylde dem.«

Enten ved Münster ikke hvem Mladic er, eller også bryder han sig ikke om fakta: Mladic var chef for den bosnisk-serbiske hær. i juli 1995 indtog de enklaven Srebrenica i Øst-Bosnia. Mænd blev skilt fra kvinder og omkring 7.000 af dem blev regelret henrettet. Det var en stor operation. Man henretter ikke 7.000 uden videre. Det måtte der busser til, eksekutions peletoner, gravemaskiner.

Srebrenica regnes som den værste massakre i Europa efter krigen.

Det er denne mand som Facebooks kommunikationschef vil sætte Tommy Robinson i bås med. Det er vanskeligt i det hele taget, at tage en sådan sammenligning seriøst.

Ratko Mladic i sit es, i spidsen for sine mænd. Men heltestatussen bygger på at føre krig mod civilbefolkningen. Bosniakene havde ikke meget at forsvare sig med. Mladic blev støttet af den tidligere jugoslaviske hær. FN-styrken UNPROFOR var impotent og lod serberne hærge som de ville. Denne unnfallenheten kompromitterede både EU, FN og NATO. Det endte i en massakre og Bosnien er aldrig blevet nogen fungerende enhed. Foto: Gabriel Buoys/AFP/Scanpix[/caption]

Men nå forstår vi bedre hvorfor Facebook opfører sig som de gør. ”They are on a mission”. De fører et korstog mod højrefløjen og har lavet nogle ligninger som gør at de kan slette for fote. Hvis du ikke er enig i deres livssyn er du ude.

Men hvordan kan man erklære sig enig i galskab?

Ytringsfriheden må vige

Facebook har givet sig selv mandat til at bestemme at ytringsfriheden må vige til fordel for minoriteter.

Så hvis man bare skriver Tommy Robinson, punktum, så vurderer I, at det er en støtte, og så piller I det ned?

»Ja, vi forventer, at brugerne er opmærksomme på reglerne og overholder dem. Derfor kræver vi også, at hvis man vil bruge hans navn til at problematisere et eller andet, så skriver man også konteksten med. Hvis vi ikke kan se det, piller vi det ned.«

I har ikke noget problem med systematisk at fjerne enhver positiv kommentar om Tommy Robinson?

»Nej. Vi ser det faktisk som en del af at være en ansvarlig platform, der balancerer to hensyn. Det ene handler om ytringsfrihed, hvor folk kan sige, hvad de vil, uanset politisk ståsted. Det andet handler om at have en platform, der er sikker og tryg, og som ikke bliver brugt til at organisere had og vold mod minoriteter. De to hensyn er i konflikt, også i det her eksempel.«

»Der er ingen tvivl om, at det at pille de her opslag ned er en indskrænkning af ytringsfriheden. Men det er hele tiden en afvejning af, hvad der vejer tungest. Og i den her situation mener vi så, at når det drejer sig om den her type personer, så vejer hensynet til sikkerhed tungere end hensynet til ytringsfrihed.«

Hvilke minoriteter er det Tommy Robinson truer? Og hvordan er det de trues? Er det ikke snarere Robinson som er truet på livet? Han har siddet ni uger i Belmarsh-fængslet i isolation for ikke at blive slået ihjel.

Münsters udtalelser er skræmmende. Facebook har tiltaget sig en magt som myndighederne må gøre noget ved. De har et redaktøransvar som de misbruger.

-Opfordrer til had og vold

Münster sier at Robinson opfordrer til had og vold. Facebook tager ikke bare politisk parti. De fordrejer virkeligheden. De har påtaget sig rollen som forsvarer af den “sunde” dialog. De ved hvad som er sundt for samfundet!

Dette er totalitære anslag. At Münster tør snakke så åbent og uden forstillelse, siger noget om at disse holdninger og meninger ikke er private. Det er Facebooks policy.

Men det skumle er at de flugter perfekt med politikerne som i dag vil lave handlingsplaner mod muslimhad. Konklusionen er den samme. Luk “dem” ned!

Risikerer I ikke at puste til ilden og give kritikerne ret i, at Facebook ikke går ind for ytringsfrihed? Er det ikke sundere at have den her debat, hvor der er radikale stemmer?

»Når du spørger om det, bliver jeg nødt til at spørge: sundt for hvem? Vi taler om en person, der via sin position opfordrer til had og vold mod nogle bestemte minoriteter. Og klart, diskussionen er vigtig, og det er også noget, som vi er enormt bevidste om – hvornår skal vi tage noget ned eller ej? Det er en vurdering, vi foretager på baggrund af nogle overvejelser om, hvad personen står for, og hvad de bruger platformen til både on- og offline.«

Driver efterretning

Hvis Facebook skal opfylde de krav Münster stiller, må de bedrive efterretning. Det har Big Tech alle muligheder for. De har mulighed for at kortlægge deres brugere og lage profiler på dem. Meget tyder på at de gør det. Hvad det vil betyde for demokratiet kan man kun tænke sig.

Også dette lader politikerne ske uden at løfte en finger.

Det er klart, at vi bliver nødt til at have nogle bestemte kriterier for, hvornår de skal være i en bestemt kategori eller ej. Og nogle af de ting, som vi kigger på, handler om det, de har gjort i og uden for Facebook, og om de er aktive i nogle miljøer, hvor det at opildne til vold er et kerneelement.«

Jesuitisk

Münster virker at til have en nidkær indstilling. Han er blottet for anfægtelser. Berlingske spørger om ikke kritikken gør indtryk på ham. Han svarer “nej, den bekræfter bare at vi har ret”. Sådan snakker en fanatiker.

»Kritikken er ikke i sig selv problemet; kritikken er en konsekvens af problemet. Kritikken var noget, der skete, fordi vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad folk brugte platformen til. Og det er heller ikke noget, som vi nogensinde bliver færdige med. Vi skal hele tiden være på udkig efter, om folk bruger Facebook til at opildne til had og vold.«

Münster og hans kolleger kommer til at opnå det modsatte af det de siger de vil.

De er blevet problemet.