Biskop Bernt Eidsvig. Foto: Katolsk.no

Leder for ”Religions- og livssynsforummet” i STL og biskop Bernt I. Eidsvig af Oslo minder regeringen om at IS-kvindernes børn ikke er glemt: «Vi opfordrer regeringen til hente de norske børn og deres mødre hjem. Disse børn behøver hjælp nu. De juridiske og sikkerhedsmæssige udfordringer i sagen må løses efter at børnene er sikret medicinsk hjælp, forsvarlig ernæring og anstændige boligforhold her hjemme i Norge.»

#HentBarnaVåreHjemSamarbeidsrådet for tros- og livssynssamfundet Red Barnet

Kampagnen for at hente IS-børnene og om nødvendigt deres mødre til Norge, pågår uafladeligt. Nu er også biskop Bernt Eidsvig gået ind i kampagnen. Der findes knapt nok modstemmer.

Alligevel er der grund til at tro at der er stor modstand på græsrodsniveau. Folk reagerer instinkt på fare. IS betyder fare.

Vi er ikke færdige med IS. Tvært om. Vi hører der er mellem 14.000 og 18.000 krigere tilbage i Syrien og Irak, nok til at forårsage megen død og ødelæggelse. Mange af disse er valfartet fra Europa og en del er stille og roligt kommet tilbage. Ingen af medierne dvæler ved den fare, disse miljøer repræsenterer.

Tallene over hvor mange IS-børn som befinder sig i Al-Hol-lejren er chokerende. Norske medier og IS-humanisterne dvæler ikke ved dem. Vil de ikke se dem?

DRs Michael S. Lind var i Al-Hol i juni. Han skriver:

Jeg er i al-Hol-lejren i Syrien. En støvet lejr, som egentlig kun er beregnet til 20.000 mennesker, men hvor der nu bor 73.000. De fleste er kvinder og børn, og 65 procent af lejrens indbyggere er under 12 år.

65 procent er under 12 år! Hvis man skal vurdere risikoen ved at hente børn hertil, som aldrig har været i Norge, må man have hele billedet med. Disse børn lever og ånder i kalifatets luft.

I DR-journalistens reportage lægges der ikke skjul på at dette er farlige mennesker. Kvinderne er fortsat tilhængere af IS.

Men hele den humanistiske godhedsindustri har kastet sig ind på IS-familiernes side.

Det er en psykisk påvirkning uden sidestykke.

Specielt alvorlig er det når kirkerne går ind for IS-humanismen.

Den står i direkte modstrid til humanismen Europa bekender sig til. Denne er udviklet fra kristendommen og over i en sekulær ”setting”, ud fra Oplysningstidens principper.

Den praktiserer barmhjertighed, men er ikke blind for at også gode dyder kan vrides og forvrænges til det modsatte og virke destruktivt.

Den norske Kirke og paven har længe været med på vognen.

Det er selve forståelsen af troen som er angrebet.

Katolsk.no:
Nonner med klar tale: Vask din mund, Trump!

Trump er blevet beskyldt for at have forårsaget splid og uenighed med sine offentlige kommentarer, og specielt med sine meldinger på Twitter.

I brevet bønfalder delegaterne Trump om ikke at bruge et sprog som ringeakter og dehumaniserer andre. De skriver at de forventer at den amerikanske præsident, og alle andre som har tjeneste som ledere for Amerikas Forenede Stater, altid tænker på alles velbefindende og selvagtelse.

Ordenssøstrene er oprørte og bliver fortvivlet, når politiske ledere benytter sig af en sprogbrug og retorik som truer samfundsstrukturen, hedder det.

Den politiserede kirke er en klar illustration af hvor galt det kan gå, når kirken, som skal tage sig af det ikke-materielle, giver sig til at mene noget om politik. Det er ikke bare det at de tager fejl, men det får også konsekvenser for deres forståelse af Skriften.

Dette, at valgte tillidsmænd, som fx en præsident skal samle og ikke skabe splid, er på et så overfladisk plan at man ikke skulle tro voksne mennesker kunne gengive sådan noget pjat.

Konflikter er reelle, og politiske ledere er valgt til at håndtere dem. Millioner af amerikanere har mistet deres job til lande som Kina og Mexico. Paven går ind for åbne grænser. Hvad slags enhed er det? Eller mener kirkens tillidsvalgte at amerikanske arbejdere bare skal finde sig i det? Der er et direkte korrelat mellem stater med tabte arbejdspladser og opiatkrisen. Opiater kræver 80.000 liv hvert år. Hvis man kan fastslå sin egen godhed og andres ondskab kan man slippe for at forholde sig til disse enorme tal. Men er man så en god hyrde?

Det strejfer ikke kirkens mænd og kvinder at de, der bruger de fleste ord kan være de værste.

Vi har fået en kristendom som er en hippie-kristendom. ”Make love not war”.

Trump har ikke bragt arvesynden til verden. Han har helbredt det amerikanske folk. Men kirkens mænd står på den modsatte side. Det repræsenterer et alvorlig demokratisk – og religiøst! underskud i kirkerne. Vi er i den paradoksale situation at almindelige mennesker har større anstændighed end samfundets ledere. Måtte det vare ved!

Et tegn på deres hybris er at de også ”oversætter” Jesu ord. Forrige weekend var dagens tekst Jesu ord om at den som ville følge ham måtte hade sin mor og far. Pater Pål Bratbak fik sig selv til at åbne prædikenen med at sige at det ikke var et af hans favoritbibelsteder. Han gav sig ind på en semantisk udlægning af ordet “had”, og kom til at det “egentlig” betyder noget andet. Ordet “had” er jo et giftigt ord i disse tider som Jesus ikke kan forbindes med.

Men Jesus snakker “radikalt” mange steder. Du skal ikke se dig tilbage, men følge Ham. Disse “nybrud” er noget af kernen i Jesu budskab, i forhold til jøderne og den sædvanlige måde at tolke Loven på. I Jesu forhold til sine medmennesker: Kvinden ved brønden. –”Heller ikke jeg dømmer dig!”

Det radikale nybrud og barmhjertigheden er uløselig forbundet. Jesus forløser kærligheden i menneskene.

Men menigheden kunne høre denne pater sige at dette ikke var hans favoritbibelsted! Tjenesteforseelse fra prædikestolen!

Det vidner om at også den katolske kirke er sunket dybt. For en sådan sætning skal en præst ikke kunne ytre foran menigheden. Det er anatema, helligbrøde.

Menneskets håb er uløselig knyttet til at vi bevarer forståelsen af hvem vi er og hvor vi kommer fra. For at gøre det må vi bevare de indre standarder.

IS-humanismen er Antikrist, det er det modsatte af hvad Kristus står for.

Vi, som lever i den virkelige verden og beskæftiger os med radikaliseringen, ser dette Mørke klart. Det breder sig i Europa.

Når vore ledere går ind for at hente kalifatets børn og mødre til Europa er de gået i Mørkets tjeneste.

Der er ingen andre måder at se det på.

En anekdote fra virkeligheden:

Efter angrebene på Krudttønden og synagogen i København 14. februar 2015, skulle der afholdes en mindemarkering. “Nogen” kom da på at der ikke bare skulle være kristne og jødiske ledere til stede, men også muslimske. En rundringning blev sat i gang. Den ene efter den anden imam afslog. Da man havde fået 11 afslag, kom man frem til en tolvte som sagde ja.

Det går måske an at fremstille dette som et enestående bevis på enhed mellem religionerne. Men uden at få at vide om de 11, som sagde nej, bliver det ikke bare et halvhjertet, men et falsk billede.

Vi foretrækker sandheden, både den prosaiske, og den dybere: Hvorfor 11 af 12 imamer sagde nej til at være til stede efter at Danmark havde oplevet sit værste terrorangreb.

Køb Primo Levis “Hvis dette er et menneske” fra Document Forlag her.