12-årige Ali Salim al Maskiry i samtale med Anders Agger, 2019; DR1, se evt. BT

En for mig ukendt historiker påpeger i et læserbrev i Kristeligt Dagblad, at DR-serien ‘Anne og Anders i Mellemøsten’ giver et falsk billede af mellemøstlig tolerance i forhold til religiøse minoriteter. Han kritiseres efterfølgende i hårde toner af SF’eren Fathi El-Abed, der kalder det for et ‘dæmoniserende indlæg’, der med ‘de sædvanlige negative briller’ som ses hos ‘den omfattende antimuslimske bevægelse, er både ’snæversynet og hadefuld’. Vi skulle alle se ‘lidt mere positivt på den arabiske verden’. Undlade at fortælle sandheden, forstås.

Gensvaret bør læses i sin helhed. Maradona Isho fortæller, at han er født i Mellemøsten, at hans mor er kristen iraker fra det assyriske mindretal, og at han ikke ligefrem har en profil der kendetegner El-Abeds ‘yderste højre’.

Herunder det meste fra det oprindelige indlæg i Kristeligt Dagblad – DR og Anders Agger giver et falsk billede af Mellemøstens tolerance mod de kristne.

“DR’s første to udsendelser af ‘Anne og Anders i Mellemøsten’ i Jordan og Oman har haft en lemfældig omgang med realiteterne. I Jordan-afsnittet brugte Anders Agger noget af tiden på det, han kaldte en ‘vild kærlighedshis-torie’ med en dansk kvinde fra København, som blev gift med en muslimsk jordaner.

Men Anders Agger bør vide, at det altså ikke er usædvanligt, at muslimske mænd må giftes med ikke-muslimske kvinder, da det i Islams optik er faderens religion, børnene følger, og ikke moderens, og hos (næsten alle) muslimer bliver det opfattet som en slags dominering over anderledestroende… Derfor er det forbudt for muslimske kvinder at gifte sig med ikke-muslimer.

… I Oman-afsnittet er der en sympatisk omansk muslimsk dreng, hvor han, efter at blive spurgt om, hvordan han betragter Anders Agger som en kristen, sympatisk svarer: ‘Det er det samme. Jeg er ligeglad. Vi er alle mennesker. Vi lever alle på samme måde. Der er ingen forskel.’ Og så stopper Anders Agger brat uden at give et forbehold eller en nuancering. Jeg ved ikke, om Anders Agger ikke har haft kildekritik som fag, selvom han er journalist. Som uddannet historiker kan jeg garantere, at der en tommelfingerregel i grundlæggende kildekritik om at spørge sig selv, om et udsagn er repræsentativt for helheden. Havde Anders Agger gjort en simpel granskning, ville han vide, at det ikke er tilfældet: Brian J. Grim og Roger Finke har i deres bog, ‘The Price of Freedom Denied’, dokumenteret, at hele 78 procent af de muslimske stater har høj grad af diskrimination af minoriteter. Det tilsvarende tal for kristne stater er 10 procent.

Hvad angår frafald fra Islam, så er der faktisk i (næsten) hele Mellemøsten (døds)straf for frafald fra Islam. Ingen kristne lande har forbudt frafald fra kristendom. For slet ikke at nævne, at i Mellemøsten er muslimsk terror mod ikke-muslimer normen, hvorimod det omvendte, altså terror fra ikke-muslimer mod muslimer, er nærmest ikke-eksisterende. Det er ikke en overdrivelse at sige, at kristenfobien i Mellemøsten er 100 gange værre og mere fremherskende end islamfobien i Vesten.

Anders Agger kreerer indirekte en falsk illusion af, at kristne og andre minoriteter og ateister trives i Mellemøsten. Det er dumt og farligt. For ikke blot bruger Anders Agger skattekroner og snyder sine seere, men han gør det også mere besværligt at nedbryde den muslimske strukturelle diskrimination af ikke-muslimer i Mellemøsten, når han indirekte fortæller, at den ikke findes.”

“Fathi El-Abed bør ikke bilde sig selv ind, at det muslimske Mellemøstens strukturelle diskrimination af ikke-muslimer skyldes nogle få individer. Det er rigtigt, at islamisk terror kun kan mønstre et mindretal af muslimernes støtte. Men det er ikke disse, der fastholder den strukturelle diskrimination af ikke-muslimerne. Det gør majoriteten af den muslimske befolkning, da de lever i en konservativt indstillet verden, der tror, at der sidder en almægtig Allah i himlen og vogter dem, og som ønsker, at hans diskriminerende love, sharia, skal implementeres. Det er normale muslimer som Fathi El-Abed, der fastholder den muslimske strukturelle diskrimination, hvilket hans overhørighed over for de ikke-muslimske minoriteters vilkår i Mellemøsten vidner om.”(M. Isho, Kristeligt Dagblad, 22. august 2019)

“Tænk, hvis en journalist rejste til Apartheid-Sydafrika i 80’erne for at ‘rejse’ væk fra fronterne og fordommene’, og journalisten malede et billede af, at de sorte trivedes, og at deres vilkår var lige de hvides under Apartheid-tiden. Ville man i DR finde det i orden? Helt sikkert ville de ikke. Hvorfor tror DR så at det er i orden at gøre det mod Mellemøstens minoriteter og ateister?” (M. Isho, BT, 21. august 2019)