Dominic West i the Wire

Da Ruslands-konspirationen led endnu en død ved specialundersøger Robert Muellers vidneforklaring foran Kongressen, mistede ‘modstandsbevægelsen’ – den irrationelle opposition imod Trumps præsidentskab, der ikke tillader, hvad der med et dansk udtryk kaldes ‘det samarbejdende folkestyre – sit vigtigste våben. Tilbage er kun påstandene om Trumps iboende racisme skruet op til elleve – hvilket blev chokerende konkret henover weekenden. Og midt i sommerferien blev havnebyen Baltimore en slagmark i den krig og endnu et slag om virkelighedens USA. Og det var et interessant valg af slagmark for den fortsatte kulturkrig.

Fra 2002 til 2008 kunne man følge TV-serien The Wire, der med udgangspunktet i den depraverede  bydel West Baltimore, skildrede den tidligere så driftige havneby Baltimores forfald. Baltimore repræsenterer mange amerikanske byer og staters problemer – bureaukratiets inerti, den cykliske vold, det nærmest apokalyptiske forfald i de nedslidte kvarterer, narkoen, korruptionen oppefra og ned – som hensynet til den globale kapitalisme gik forud for det nationale og den almindelige borger. Serien blev skamrost som en af de bedste TV serier overhovedet i denne guldalder for TV føljetoner og alle der ville tages alvorligt havde travelt med at fortælle, at de var absolutte fans. Det var endda den tidligere præsident Barak Obamas yndlingsserie (hans yndlingsfigur i serien var Omar, den homoseksuelle pusher). Overskriften på dette indlæg er de indledende ord fra HBOs egen beskrivelse af The Wire.

Så det burde være oplagt, at selv den ‘salvede klasse’ ville forstå Trumps pointe, da han på twitter kritiserede Demokraternes Repræsentant fra fra Baltimore, Elijah Cummings, for at kere sig mere om illegale migranters almene ve og vel, end mennesker i hans egen valgkreds, der boede i absolut forfald. En simpel omend en smule plat pointe, al den stund at Cummings sidder i Kongressen og ikke i borgmesterstolen. Men budskabet var klart, det er typisk for Demokraterne at prioritere udlændinges interesser over amerikanernes. Men med Trumps sikre sans for sprogets nuancer (og hvor han kan skjule dem fra sine fjender), kaldte han Baltimore et “disgusting, rat and rodent infested mess”, eksploderede forargelsen udover medierne og hele det politiske landskab.

Cummings var nemlig sort, så der var ingen tvivl om at Trumps tweet var racistisk. At det også er sorte, der i West Baltimore må leve med et rotteproblem er yderligere racistisk på Trumps vegne(!), fordi alle jo godt vidste, hvad det betød når gnavere blev nævnt i samme åndedrag som sorte. Og det uagtet at Trump ikke på nogen måde havde antydet, endsige omtalt noget som helst om hudfarve. Men Trump! Og derfor levede hysteriet som det aflivede sig sin egen eksistensberettigelse igen og igen.

Og ind imellem blev det helt komisk.

F.eks da en journalist på live TVfortalte seerne, at hun havde talt med “a lot of people today who call Sandtown home and are deeply offended by the president’s comments” og en rotte i samme moment pilede hen over skærmen. Men den slags tog ikke gassen af forargelsen. CNNs Brian Steltzeradvarede i ramme alvor sine seere mod at se journalisten Kimberly Klaciks interviews med beboere i West Baltimore, som de fremviste hvorledes gaden var en åben losseplads. Der manglede nuancer, skulle man forstå og man skulle iøvrigt heller ikke tage optøjerne i 2016 for mere end de var og Klaciks cv var vist dubiøst al den stund ingen betalte hende. En anden af stationens TV-værter begyndte ligefrem at smågræde, som han læse Trumps tweets. Den lokale Baltimore avis reagerede også skarpt på Trumps racisme uden at de egentligt betvivlede påstandene om et rottehul – hvilket også var klogt, da de netop et par år forinden havde rost Trump, for hans beskrivelse af mange storbyers slum – the American Carnage, som han kaldte det i sin indsættelsestale. Det var dengang den forhenværende borgmester i Baltimore, Catherine Pugh, sagde at man burde rive hele lortet ned, og at hun kunne “lugte rotterne” og PBS viste en dokumentarfilm, ligeud Rat Film, om rotterne i Baltimoreog the Economist skrev om Baltimores “latest upwelling of violence, which is concentrated in poor, overwhelmingly black West Baltimore—and is horrific” under overskriften Crime and Despair in Baltimore.

At alle kan glemme, hvad der er normalt at sige om Baltimores tristere kvarterer er selvfølgelig den effekt Trump har på medier og politiske modstandere. Det udnytter han igen og igen, til at sætte dagsordenen, så ingen af hans modstandere kan sige noget fornuftigt. Anklagerne mor Trump om racisme er blevet mere hysteriske fordi der ikke er andet tilbage, så længe økonomien buldrer derudaf.

Og det er den almindelige amerikaner, hvid, som sort, der mærker den økonomiske fremgang, som de ikke blot kommer i arbejde, men oplever reallønsfremgang. Demokraternes plan vil tage dem tilbage til den status quo, der så fint blev fanget i åbningsscenen i The Wires anden sæson; ud for de næsten nedlagte skibsværfter, som beskæftigede i byens storhedstid, glider en stor yacth, fyldt med snaldrede politikere og unge kvinder fra Washington forbi og anmoder om politiets patruljebåd ikke lige kan trække dem, det sidste stykke af vejen. Yachten bærer navnet Capital Gains. Hvilket på sin måde bringer os tilbage til offeret for Trumps racistiske tweets om hvorledes West Baltimores borgere må leve under de kummerligste af forhold. Baltimores repræsentant i Washington, Elijah Cummings, sagde nemlig i en høring i Washington i 1999 således om sin hjemby

“This morning, I left my community of Baltimore, a drug-infested area, where a lot of the drugs we are talking about today have already taken the lives of so many children,” Cummings said during a 1999 congressional hearing. “The same children that I watched 14 or 15 years ago as they grew up now walking around like zombies.”

Shiiiiiiit!