Nyt

Det viser sig nu, at der kan trækkes tråde mellem bombeangrebet på Skattestyrelsen i august 2019 og et tidligere voldsomt angreb på skattemyndighederne tilbage i 2017.

Den bombemistænkte tyrkiske mand, der lige nu sidder fængslet for et bombeangreb på SKAT i København, tilhører en klan, der før har angrebet danske skattemyndigheder.

Den 22-årige sigtede bombemand kommer fra en tyrkisk familie, og han kom til Sverige fra Bulgarien i 2004. Den tyrkiske familie, der nu er bosat i Malmø, tilhører et etnisk tyrkisk mindretal i Bulgarien.

Den 22-årige bombemistænkte er født i den bulgarske hovedstad Sofia i 1997.

Men de danske skattemyndigheder er blevet angrebet før.

Tilbage i 2017 er en mand – med samme efternavn som den bombesigtede mand – indblandet i et voldsomt angreb på danske skattemyndigheder. I dette tilfælde peger pilen også på det tyrkiske mindretal i Bulgarien.

På grund af navneforbud i bombesagen fra Skattestyrelsen må angrebet fra 2017 ikke beskrives i detaljer. Men det voldsomme angreb var rettet direkte mod de danske skattemyndigheder og indebar grov vold.

Gerningsmanden fra 2017-angrebet på SKAT fik en ubetinget fængselsdom på flere år. (Dommen er anonymiseret)

Den dømte fra 2017-angrebet er en ung tyrkisk mand, der også stammer fra Bulgarien. Han tilhører samme tyrkiske klan som den mistænkte bombemand, der angriber Skattestyrelsen i 2019.

Det er uvist om angrebene på skattemyndighederne i 2017 og 2019 har et fælles motiv. Det vides heller ikke om, de to tyrkere fra Bulgarien er direkte forbundet – udover den fælles tilknytning til samme tyrkisk-bulgarske klan.

Men at to mænd – henholdsvis sigtet og dømt i sager om angreb på SKAT – kommer fra samme tyrkiske klan i Østeuropa er yderst opsigtsvækkende.

Et spørgsmål trænger sig på:

Er den svenske gren af den tyrkiske-bulgarske klan blevet hyret af den danske gren til at angribe SKAT?

Se også
Marketingbureauet Atak A/S beskylder Den Korte Avis, Document, Uriasposten og Snaphanen for at sprede fake news