For åtte år siden blev Norge rammet af en grusom terror selv efter international målestokk. 77 dræbte og 69 unge slagtet ned på en ferieø gjorde 22. juli til noget specielt.

Denne gang er det igen en nordmand der har været ude, men det blev aldrig nogen massakre. Derimod dræbte han sin stesøster på 17.

Men hendelsen var nok til at medierne og det politiske Norge gik helt i spind.

Det officielle Norge indtager en overbeskyttende rolle og de kan bare ikke få nok af at omfavne muslimerne. TV-ankerne spørger statsministeren: Hvordan kunne vi svigte muslimerne? Hvad var det der gik galt?

Nu vil flere af partierne i regeringen og oppositionen have et forbud mod islamofobi. De muslimske organisasionerne har længe krævet et forbud. Nu kommer det sandsynligvis som en bodshandling. Hvordan det skal håndheves i praksis taler man ikke meget om. Det er klart at det bliver et mektig våben i henderne til muslimerne og deres støttespillere.

Men det er som man har hastverk med at demontere ydringsfriheden. Intet offer er for stort hvis man kan få has på højreekstremismen.

Wanna-be-terroristen Philip Manshaus var alene. Det er ikke kommet frem noget der tyder på at han tilhørte et milieu. Ligevel taler man kontinuerlig om højereekstreme milieu og deres hadprat. Det er som man tror at man forbyde en menneskelig følelse.

Den samme impuls er til stede i det danske samfund og formodentlig ville et terrorangrep mod muslimer fra en hvid dansker, udløst de samme mea culpa og anklager mod mennesker med forkerte meninger.

Politikerne og medierne er ikke i stand til å fatte at de er ved at gøre højreekstreme til et fenomen det ikke går an at tale om eller forstå kune fordømme.

I mens har de samme medier og politikere brugt en masse tid på at argumentere for at IS-kvinderne og deres børn må få komme “hjem”.

Medierne og politikerne ser ingen inkonsekvens i dette.

Derfor virker den overstrømmende beskyttelsen af muslimerne kunstig. Men den gør selvsagt at muslimerne tror på løfterne. De vil når tiden er inde, kræve at få dem indfriet.