Donald Trump overvejer at kategorisere Antifa som en terrororganisation, og det kan der være en vis ræson i, da Antifa og konsorters mål er at hindre politiske modstandere i at komme til orde ofte via voldelige midler. På den anden side er et forbud måske yderligere et skridt mod en stat, der praktiserer blød totalitarisme, og det forbud, der nu synes på vej mod Antifa, kan snart ramme andre aktører, der ikke støtter konsensus.

                        Forfatteren og Antifas udsændte i Farsø

Bortset fra det må man konstatere, at Antifa (afdelingen i Danmark er i øvrigt grundlagt af Enhedslisten ‘s Pelle Dragsted) har været særdeles succesfuld. I Danmark har Antifa, Redox og hvad disse i praksis forbundne kar ellers hedder, i årevis hindret højrefløjen i i større stil at mobilisere på gadeplan ved hjælp af en strategi, der bygger på registrering, intimidering, chikane, trusler, hærværk og vold til egentlig politisk terror.

Nogen af ofrene for Antifa’s vold og virke har i årenes løb været Siad / Anders Gravers Pedersen, Trykkefrihedsselskabet, Kim Møller / Uriasposten, Steen Raaschou / Snaphanen, Helmuth Nyborg,Rasmus Paludan og Stram Kurs, For Frihed, Generation Identitet og en helt række andre aktører. Også “pæne” højreorienterede som Pernille Vermund og Nye Borgerlige var på et tidspunkt udsat for Antifa og konsorters chikane.

Antifa står stærkest i København, hvor chikanen af højreorienterede derfor er mest massiv. Men man har også forsøgt at etablere sig i Aarhus og Aalborg, hvad der imidlertid ikke er lykkedes for alvor. Der synes simpelthen ikke at være en kritisk masse af venstreekstremister udenfor hovedstaden.

Men Antifa og konsorter er velorganiserede på landsplan, og selv da Stram Kurs afholdt en demonstration i det ærlig talt på alle måder perifere Farsø, dukkede der en repræsentant for den ekstreme venstrefløj op for at registrere og intimidere de tilstedeværende fra Stram Kurs.

Intimideringen var det dog så som så med denne dag, da demonstrationen var beskyttet af hele otte betjente, og vi var syv deltagere.

Alligevel skal man ikke undervurdere betydningen af dette lille stykke venstreekstremistisk arbejde. Faren for registrering og senere social udskamning, når man deltager i højreorienteret aktivisme på gadeplan, afholder faktisk mange fra at møde op fysisk. Og udsigten til en mere fysisk intimidering, som ofte er resultatet ved den slags arrangementer i hovedstadsområdet, virker selvsagt også afskrækkende, da de fleste naturligvis ikke bryder sig om at blive råbt af, fysisk intimideret eller direkte truet (og i nogen tilfælde udsat for vold alene fordi de giver udtryk for en politisk holdning, som venstreekstremister er uenige i).

Den måde, man sandsynligvis bedst kan dæmme op for dette scenarie på, er ikke nødvendigvis ved et forbud (selvfølgelig skal politiet være konsekvente, hvis venstreekstremisterne på nogen måde fremturer), men ved simpelthen at sætte sig ud over social udskamning, intimidering, chikane og trusler ved at møde op og tage del i det politiske arbejde også på gadeplan. Og dermed sende det signal til ikke bare venstreekstremisterne, men også til offentligheden:

Vores holdninger er legitime, og vi vil ikke gå og putte med dem på nettet. Vi vil fremføre dem i det offentlige rum. På lige fod med andre legitime politiske holdninger.

(Manden med det fårede udtryk ved siden af mig er Antifa’s udsendte i Farsø)

Se også
Danmarks Radio spreder fake news om masseskyderi i USA