Hvis man er imod indvandring og multikultur, så er det svært at opbygge en platform på de store sociale medier. Fredelige demokrater blokeres, hvis blot de ytrer støtte til Tommy Robinson eller lignende. Man kan dog stadig stemme på politikere, der bekæmper indvandring og multikultur, men stod det til internationalisterne så skulle politikerne også holde sin mund. Modstand mod indvandring mobiliserer militante indvandringsmodstandere…

Tryk avler modtryk, og brede dele af befolkningen vil til evig tid bekæmpe befolkningsudskiftningen, uanset hvordan problematikken diskuteres politisk. Hvis internationalisterne for enhver pris vil gennemføre deres revolution, så må de forvente modstand her der og alle vegne. Det bliver ikke kønt, men Trump er ikke fjenden. Man kunne omvendt argumentere for at han er løsningen.

“Det fremgik også af DR’s nyheder i går aftes. Trump skal have gjort sig skyldig i en hård retorik mod latinoer og indvandrere, fastslog tv-ansigterne som den største selvfølgelighed af verden. Man behøver ikke at bevise det, for det er almindelig viden.

Vi mangler imidlertid henvisninger til hadefulde udtalelser om sorte, latinoer og immigranter i almindelighed, som man jo nemt skulle kunne finde, hvis der var hold i racismeanklagerne.

Trump har brugt en hård retorik mod voldelige bander som M-13, narkosmuglere, menneskehandlere og folk, der bryder USA’s lovgivning ved ulovlig indvandring. Det har demokraterne – mod bedre vidende – fået til, at han hader alle fremmede, selv om han gang på gang har understreget, at han går ind for indvandring, hvis den sker ad de lovlige kanaler. …

Trump holder ikke en tale uden at bryste sig af den rekordlave arbejdsløshed blandt sorte, latinoer og kvinder. Man kan diskutere, om det er præsidentens fortjeneste, men man kan ikke betvivle, at han tydeligvis er stolt af denne udvikling. Og det er jo mærkeligt, hvis han var racist. Så skulle han glæde sig, hvis det gik skidt for farvede.” (Lars Hedegaard, 5. august 2019)