Det har vakt en smule oppisket stemning i Sverige de sidste dage at alle politisk korrektes yndling – den 16-årige klimaguru Greta Thunberg – har ladet sig afbilde iført en t-shirt med påskriften «Anti-Fascist – All Stars». Og dette sammen med en person som på Twitter præsenterer sig som «womanist, George Soros foot soldier, Cultural Marxist, Antifa thug. Punishing Nazis and bashing fascists».
Dette er selvsagt ikke blevet taget godt imod blandt dem, som til daglig hylder Klima-Greta, og der blev hurtigt lagt et dementi ud, hvor hun sagde, at tweeten kunne misforstås til at hun var for vold, men at hun selvsagt var imod fascisme.
Yesterday I posted a photo wearing a borrowed T-shirt that says I’m against fascism. That T-shirt can apparently to some be linked to a violent movement. I don’t support any form of violence and to avoid misunderstandings I’ve deleted the post. And of course I am against fascism.
Ja, hvem er ikke imod vold og fascisme. Efter dette dementi har der hersket øredøvende stilhed i pressen om koblingen mellem Klima-Greta og Antifa, en organisation præsident Trump har foreslået at sætte på USAs liste over terrororganisationer.
Vi på Document kunne ikke finde på at anklage en 16-årig pige med Asperger for at være tilhænger af Antifa. Når hun lader sig afbilde i en sådan situation med en sådan T-shirt, og derefter lægger det ud på Twitter, så viser det at hun ikke aner hvad Antifa er.
Dagen efter må nogen omkring hende have trukket i nødbremsen, for da lægges der følgende tweet ud:
It’s funny how the same people who say I don’t understand anything about anything, are the ones who expect me to know everything about a T-shirt that can be bought everywhere with many different captions, and that it apparently – according to some – can be linked to violence.
Hvad viser så dette? Det viser med al mulig tydelighed at der står nogen bag og trækker i trådene, og at denne gang glippede det.
De, der står bag hende, er klimaaktivisten Ingmar Rentzhog, som har erkendt at have tjent betydelige beløb ved at lade Greta stille sig i spidsen sit eget selskab med det talende navn WeDon’tHaveTime AB, og hendes ambitiøse mor Malena Ernman, operasanger og Melodi Grand Prix-stjerne.
I august kom bogen med titlen «Huset brænder – om en familie og et klima i krise», hvor Greta Thunberg anføres som forfatter.
For at citere Mikael Jalving i Jyllandsposten:
Bogen præsenterer sig som et produkt af en 16-årig teenager, som allerede er blevet et europæisk brand og mulig kandidat til Nobels Fredspris, men er i virkeligheden, viser det sig, skrevet af hendes mor, Malena Ernman, i et tilpasset og indbildsk sprog.
Jalving gav derefter bogen én af seks mulige stjerner.
Og snart skal hun deltage i en klimakonference i USA. For at undgå ”flyskam” skal hun krydse Atlanterhavet som passager på en af verdens hurtigste havgående sejlbåde, den 60-fod store Malizia II , bygget til regattaer. Åbenbart har ingen fortalt hende at Skype er opfundet.
Historien om Klima-Greta begynder mere og mere at fremstå som en sag for børneværnet.