Mange migranter, som kommer til Frankrig, nægter at forlade landet når de får besked om at de ikke får bevilget asyl.

Da Macron blev valgt som præsident i 2017 havde han lovet at behandle ægte asylsøgere bedre og samtidig udvise dem, der ikke havde grundlag for asyl.

Men Macron har ikke magtet hverken at forbedre forholdene for asylsøgere eller at repatriere migranter uden asylgrundlag. Macrons manglende gennemslagskraft er i færd med at blive et stort problem for landet.

Andre europæiske lande som Tyskland, Storbritannien og Italien er blevet hårdere overfor migrantinvasionen, og mange migranter forsøger derfor at nå til Spanien eller Frankrig, hvor det er lettere at blive boende uanset udfaldet af ansøgningen.

Rundt regnet 123.000 personer søgte asyl i Frankrig i fjor og omtrent 33.000 fik indvilget ansøgningen. Problemet er blevet de 90.000 om året som får afslag, men som ikke rejser ud igen. Resultatet er en voksende krise og lejre, som dukker op i de franske byer.

I byen Rennes har man forsøgt at undgå dette ved at give husrum til alle – også dem, som ikke har opholdstilladelse. 300 bor på hotel, hver nat. Dette koster de franske skattebetalere millioner af euro om året. Myndighederne fortsætter med at sende 20 migranter fra Paris til Rennes om ugen, i tillæg til alle dem, som kommer derhen på egen hånd. De lokale myndigheder opsætter teltlejre inde i skolernes sportshaller.

Det er ikke en akut «migrantkrise» i Europa. Dette er Europas fremtidige, permanente problem. De ansvarlige synes ikke at denne udvikling er noget problem, fordi forværringen sker så gradvis. Vi vænner os til det, mener de.  Helt til det når vort eget nabolag og påvirker vort dagligliv i den grad at vi, i deres øjne, er blevet uuddannede og lavpandede racister.

Det er rigtignok en tid siden vi hørte nogen sige at migranter fra Afrika vil redde den aldrende europæiske befolkning og at vi vil være taknemlige for «de varme hænder». Desværre er der kun en lille grad af assimilering. Vi er ikke i færd med at blande os til at blive europæere med lidt mørkere hud, uanset hvor mange ”mangefolds-familier” som reklamebureauerne formår at komme op med.

I stedet er det en udskiftning af befolkningen, som finder sted, og med den en drejning mod ekstrem socialisme, hvor de som aldrig har bidraget forlanger «deres» del af kagen.

The Times