Læge Mustapha Itani i pro-islamisk Youtube-video, iført Region Syddanmark-kittel, 4. maj 2019
Det er ikke så meget det, at Mustapha Itani er Venstre-politiker, men mere det at han står i sin Region Syddanmark-kittel og reklamerer for sharia på Odense Universitetshospital. Læserbrev af Nye Borgerliges Ulla Kokfelt i JyskeVestkysten, sakset fra JV.dk – Hallo, Venstre: Stop dog regionspolitikers muslimske vrøvl.
“Venstrepolitiker og læge Mustapha Itani, som foruden at være regionsrådsmedlem i Region Syddanmark også er medstifter af den islamiske organisation IChange, har begået en række ’sundhedsfaglige’ videoer om, hvordan man takler ramadanens faste med hensyn til bla. dårlig ånde, søvn og vrede.
Sidstnævnte fordi det er let at blive vred, irritabel og hidsig, når man går sukkerkold. Lavt blodsukker svækker nemlig pandelappen, siger Itani.
Det har Itani imidlertid råd for – ikke fra fagkundskaben, men fra de islamiske tekster. En svækket pandelap ved lavt blodsukker fikses ved at flytte fokus væk fra dét, der gør én vred. Det er i tråd med profetens råd, der siger, at er du vred, når du står op, så sæt dig ned, og er du fortsat vred, så læg dig ned. Itani forklarer desuden, at vreden kommer fra djævelen, som er skabt af ild, så derfor kan man også udføre en spirituel vask.
… Det er på høje tid, at Venstres ledelse vågner fra Tornerosesøvnen og tager aktivt stilling til om Itanis eventyrlige falbelader er forenelige med Venstres politik eller ej.“