Kopierede/fra hoften


Tidligere specialefterforsker Bob Mueller mødte onsdag for Kongressen for at svare på spørgsmål om rapporten, som bærer hans navn. Mens Demokraterne ønsker at han skal sige ting som styrker deres ønske om en rigsretssag, vil Republikanerne stille spørgsmål om det, som ikke står i rapporten. Det kan blive ubehageligt for Mueller.

Mueller undgår at omtale sandfærdigheden i det som har været selve udgangspunktet for hans egen efterforskning: Steele-rapporten, som hævder at Trump blev ”groomet” af russerne mindst fem år før han blev præsident. Det var ikke bare “forbindelse” og påvirkning, det var et meget mørkere billede som blev tegnet i rapporten som den tidligere britiske agent udarbejdede på vegne af Clinton.

Vi har imidlertid tidligere FBI-chef James Comeys ord for at hovedpunkterne i rapporten ikke er blevet bekræftet.

Alligevel var den det vigtigste grundlag for ansøgningen til specialdomstolen FISA om lov til at overvåge Trump-medarbejder Carter Page. Den første ansøgning blev sendt 31. oktober 2016. Kravet er at alle omstændigheder omkring en ansøgning må på bordet. Den mistænkte har nemlig ingen forsvarer for domstolen, som opererer bag lukkede døre. Alligevel oplyste FBI ikke om at det var Trumps modstander som betalte for rapporten.

Alt dette undgår Mueller at svare på i den 437 sider lange rapport.

Det rejser spørgsmålet om hele Mueller-efterforskningen var en dækoperation for at forhindre at sandheden om Demokraternes og FBI/CIA/NSA/justits- og udenrigsministeries sammensværgelse mod Trump skulle komme for dagen.

Republikanerne har mange “hvorfor” på lager og Demokraterne har bare mere mistænkeliggørelse af Trump.

Men når Muellers egen konklusion er at der ikke findes bevis på ”Russia Collusion”, bliver det vanskeligt for Demokraterne. Selv ikke Mueller kan gå tilbage til det.

For Republikanerne og Trump strømmer det ind med nye afsløringer hver eneste uge:

Obama-administrationens delagtighed i sammensværgelsen bliver bare mere og mere tydelig.

Documents Reveal Obama State Department Advanced Russian Collusion Hoax Before 2016 Election

Judicial Watch bruger offentlighedsloven til at få frigivet dokumenter:

On Thursday, Judicial Watch and The Daily Caller News Foundation released 84 pages of documentsrevealing that the Obama State Department was central to advancing the Russian collusion hoax narrative prior to the 2016 presidential election. Included in the documents is “a September 2016 email exchange between then-Assistant Secretary of State Victoria Nuland and Special Coordinator for Libya Jonathan Winer, a close associate of dossier author Christopher Steele, discussing a ‘face-to-face’ meeting on a ‘Russian matter.’”

Last month, The Daily Caller also reportedthat Jonathan Winer “facilitated meetings between Christopher Steele and private consulting firms,” and “had contact with Glenn Simpson, the founder of Fusion GPS, the opposition research firm that hired Steele on behalf of the Clinton campaign and DNC.”

“These documents show that Fusion GPS and Clinton spy Christopher Steele had a close relationship with the Obama State Department,” says Judicial Watch president Tom Fitton.”The State Department under John Kerry is emerging as another center of the Spygate conspiracy against President Trump.”

Sammensværgelsen er så omfattende at det er nærmest utænkeligt at den kunne have foregået uden at Obama havde godkendt den. Det er kun anti-Trump-mediernes beskyttelse af Obama som gør at dette spørgsmål ikke for længst er sat på dagsordenen.

Grunden til at det ikke er sket, er åbenbar: Det var mediernes dækning og flirt med Obama som gjorde at han blev forskånet fra at blive stillet til ansvar. Obama gav næsten ikke pressekonferencer og kunne ikke lide medierne. Han er den præsident som har strafforfulgt flest journalister. Han pralede af at han ledede en skandalefri administration. Hvis ”Russia Hoax” – svindelen – kommer på bordet, vil det give et chok og USA’s nyere historie må skrives om: Den mest liberale præsident nogensinde, var den som ledte Amerika hen mod at blive en politistat, en der i politisk magt står over loven.