Jaleh Tavakoli slutter som bloggskribent i Jyllands-Posten. Hun gør det fordi myndighederne ikke har opgivet at spørge hende ud om hendes skribentvirksomhed, der udløser trusler. Og siden hun er plejemor sætter det barnet i fare, og det vil ikke staten.

Hun blir derfor tvunget til at træffe et valg: Ytringsfrihed eller plejemor.

Tavakoli vælger selvsagt barnet. Siden det er tale om et plejebarn har staten overopsynet og myndighed til at stille betingelser.

Tavakoli sier at hun ikke genkender det Danmark hun en gang vænnet sig til.

I over fire måneder har vi gennemlevet et sandt helvede, vi har besvaret de samme spørgsmål om og om igen, stået skoleret og har prøvet at gå i dialog på møder, vi har også haft advokat på, og alligevel er vi gang på gang blevet mødt af en myndighed, der, fordi jeg deltager i den offentlige debat, truer med at fjerne vores godkendelse til at have vores datter.

Tavakoli antyder her nogle holdninger som vi gerne skulle hørt mer om. Men siden hun fortsat vil være afhængig av statens velvilje, sker det neppe.

Men vi mærker os hendes konklusion:

Det Danmark, som jeg er blevet dansker i, kan jeg ikke længere genkende.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/jalehtavakoli/ECE11510573/Dette-bliver-mit-sidste-blogindl%C3%A6g/