U-domstolens seneste afgørelse om familiesammenføringer, blev leveret helt uden samfundsmæssig perspektivering. Et læserbrev af lic.agro. Knud Larsen fra Hvidovre udpensler konsekvensen i Weekendavisen – Henteægteskaber.

“Tillad mig at uddybe, hvad dommen faktisk drejer sig om: To tyrkere giftede sig 1983 i Tyrkiet, fik sammen fire børn; blev skilt i 1998. Allerede i 1999 giftede manden sig igen, nu med en tyrkisk-tysk kvinde i Danmark, hvor han fik opholdstilladelse som ægtefælle, i 2006 permanent. De fire børn blev efterhånden ‘familiesammenført’ til Danmark.

Da dette var gennemført, blev manden i 2009 skilt igen og giftede sig straks igen med sin første kone, som nu også søgte opholdstilladelse som ægtefælle. Udlændingestyrelsen afviste: De havde størst tilknytning til Tyrkiet. De klagede, og Østre Landsret bad EU-domstolen om en udtalelse.

Nu siger EU-domstolen, at Danmark ikke må stille tyrkere ringere, end hvad fremgår af en associeringsaftale fra 1963 mellem EU og Tyrkiet, med en klausul af 1980. Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en Sten. Hokus pokus: Seks tyrkere, der intet havde med Danmark at gøre (plus et ukendt antal børnebørn), får permanent opholdstilladelse. Begrebet proformaægteskaber synes ikke at indgå i dommernes overvejelser.

Morlille har nu også krav på ‘familiesammenføring’ (hvorfor ikke til Tyrkiet?). Hvis altså Danmark bøjer sig for den dynamiske EU-domstol, som helt alene, uden demokratisk kontrol, udvikler/fastlægger helt nye love, uden om EU-Rådet og EU-Parlamentet.

I Jyllands-Posten beskrives 15/7 en næsten 100 procent identisk sag, hvor også denne gengiftede ekshustru i ti år har opholdt sig her uden opholdstilladelse og ikke taler dansk. Mistanken om proformaægteskaber er vist ikke grebet ud af luften.“