Generation Identitær under en aktion i Aarhus. Foto: Twitter
“Es darf keine Toleranz für Extremisten geben.”, slutter ‘Bundesamt für Verfassungsschutz’ deres officielle pressemeddelelse om ‘Identität Bewegung Deutschland’ (IBD), og her i 2019 er det tilsyneladende normalt at staten bekæmper enhver form for højrefløj med paroler der minder om Antifa-bannere. Modstand mod Islam, masseindvandring og det multikulturelle samfund er højrekstrem per definition, og som den danske afdeling pointerer, så skelnes der nu ikke fra officielt hold mellem holdninger og handlinger. IBD er ‘geistigen Brandstifter’, åndelige/intellektuelle brandstiftere. Fra Generation Identitær – Tyskland – et skridt nærmere mod totalitarismen.
“Bundesamt für Verfassungsschutz, den særlige tyske efterretningstjeneste, som har til opgave at holde øje med anti-konstitutionelle aktiviteter, har netop defineret den tyske identitære bevægelse som ‘højreekstrem’. En politisk beslutning, der ikke bygger på hverken farlige aktiviteter eller trusler om vold, men derimod alene på bevægelsens kritik af islam og multikulturalisme. At en efterretningstjeneste agerer politiske på denne måde er særdeles bekymrende, hvis man har demokratiet kært. …
Hvorfor mener BfV at IBD er ‘højreekstremistisk’?
I BfV’s pressemeddelelse om afgørelsen nævnes der to paragraffer fra forfatningen. Det ene handler om at alle er lige for loven, og den anden handler om religionsfrihed. BfV mener, at IBD har holdninger, der går imod disse to paragraffer.
Men hvad baserer de det på? Jo, der nævnes, at man vil diskriminere mod folk på baggrund af deres oprindelse, og at IBD mener at multikulturalisme ødelægger tysk kultur. Endelig nævnes der som årsag, at IBD mener at kultur eksisterer i forbindelse med etnicitet.
Du læste rigtigt. BfV mener det er højreekstremt at mene at multikultur er skadeligt. Et grundsyn for identitære, er at kultur ikke ’svæver derude et sted’, men altid er noget, der er skabt af konkrete folk. Dette synspunkt angives også som årsag. …
Som konkrete eksempler på dette angives blandt andet deltagelse i ‘Defend Europe’ missionerne, hvor identitære fra hele Europa symbolsk har protesteret mod masseindvandring på Middelhavet og i Alperne.
Helt absurd bliver det, når BfV nævner kampagnen ‘Stop Fatih’ som forfatningsstridig, da den netop handlede om at forfatningen, og ikke sharia skulle gælde i Tyskland. Kampagnen indeholdt slogans som ‘Imod islamisk universalisme – for ægte mangfoldighed’ og ‘Forfatningen, ikke sharia-lov’. Dette fremhæves altså som et form for bevis for at IBD skulle have holdninger, der er imod forfatningen. Man tror næsten ikke det kan være sandt.
Det fremgår klart og tydeligt af udmeldingen fra BfV, at IBD ikke anses for at være en voldelig organisation. Men dette er altså uden betydning. I stedet omtales IBD af BfV som ‘åndelige brandstiftere’, med en retorik, der sidestiller holdninger og ord med fysisk vold.”