Valget af Ursula von der Leyen til Jean-Claude Junckers efterfølger som leder af EU-kommissionen, undertreger at Europa ikke har ledere med nye ideer. Det er det samme gamle. Von der Leyen går ind for United States of Europe. De er stok døve for hvad velgerne mener.
Danmark tog skridtet tilbage til afvikling af nationen ved valget. I Sverige skaber Ebba Busch Thor røre ved at bryde isoleringen af SD. Norge går i samme EU-venlige retning som Danmark. Skal Sverige slutte sig til Salvinis og Farages Europa?
Politik hader to ting: stilstand og vakuum. Valget i Danmark var en sejr for kræfterne, der ønsker at bryde de nationale grænser og den nationale karakter og tradition ned. Mette F. tror hun kan styre udviklingen, men hun er afhængig af partier der vil forandre Danmark: Hun kan ikke løse cirklens kvadratur
Danmark er således gået to skridt tilbage og blandt sande konservative hersker en dyster stemning. Det, som kunne have betydet et gennembrud for Nye Borgerlige og måske en tiltrængt provokation (Stram Kurs), blev fattige fire mandater og en halvering af DF.
Den samme stilstand som i Danmark, hersker i Norge, hvor Erna Solberg fra Høyre, (læs: Venstre), leder en meget EU-venlig koalition der betyder halvering for Fremskridtspartiet, læs: DF.
Derimod sker der ting i Sverige. Det er vi ikke vant til. Men leder af Kristdemokraterne, Ebba Busch Thor, har som den første svenske politiker spist frokost med Jimmie Åkesson. Det skete tirsdag og det udløste hysteri i medierne og blandt de andre partier.
De andre partier har de senere år brugt energien på at isolere Sverigedemokraterna.
Sverige er ved at falde fra hinanden. En ung talentfuld politiker ser åbningen og griber chancen.
Nu taler Busch Thor åbent om at danne en ny regering med SD som støtteparti.
Det skaber den bevægelse i retning af fornyelse som Sverige så svært trænger til.
Mette F. tror hun kan få Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til at gå ind for paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. I givet fald måtte disse partier afsværge deres egen karakter. Det kommer ikke til at ske. Nedlæggelse af Sjælsmark, Kjærshovedgaard og skrinlæggelse af Lindholm, og åbning for kvoteflygtninge, er ikke symbolske gaver til venstrefløjen. Det er klare signaler om at tyngdepunktet er flyttet tilbage til at migrationen fortsætter.
De små skridt Inger Støjberg initierede, vil nu blive udlignet af nye krav fra de tre røde partier.
Man kan godt sige at Sverige befinder sig i en anden fase, men det interessante er at der findes åbninger i den anden retning. Busch Thor siger åbent at det multikulturelle projekt må stoppe.
I Danmark er multikulturalisterne tilbage ved magten.
Bevægelsen i dagens Europa er: For eller mod nationen.
En dygtig politiker kan udløse opdæmmede kræfter.
Ebba Busch Thor er et politisk talent med den kendte skribent Per Gudmundson som pressetalsmand. Han kommer fra Svenska Dagbladet og ved hvad det handler om.
Medierne i Danmark må bære et stort ansvar for at vælgerne ikke forstår hvad det handler om.
Det er et krisetegn når politikere forsøger at opbygge alternativer for at dæmme op for en udvikling de ikke har svar på. Lars Løkke Rasmussens koalition mellem V og S med DF som støtteparti, var et typisk eksempel. National politik og EU-loyalitet er gensidig modstridende.
Der sker et opbrud i Europa. Sverige er pludselig på vej mod Salvinis og Farages Europa.
Det er Danmark og Norge ikke.
Det er nødvendig at sætte udviklingen i de nordiske lande op mod hvad der sker i Europa.
Uffe Østergaard er blot et varsel om hvad der kommer.