Fasjonable Aker Brygge, Oslo, 2. juli 2019

Asger Aamund er en klog mand, han kender ”the ways of the world”. Han opsummerer valget: Var det en glæde at muslimerne øgede sin stemmeandel eller var det et mørkt budskab om Danmarks fremtid?

Aamund stiller diagnosen som alle voksne mennesker, der følger med kan, efter fyrre års erfaring med islam.

Man kan derfor ikke være en god muslim og en god demokrat på samme tid. Demokrati forudsætter ligeværd mellem folk, men i islam er en vantro (kafir) en mindreværdig person, ligesom selv muslimske kvinder anses for laverestående væsener end en mandlig muslim. Under sharia er der ingen religionsfrihed, ingen ytringsfrihed, ingen presse- eller kunstnerisk frihed. Ingen lighed for loven. Der er ét sæt love for muslimske mænd, et andet for muslimske kvinder og et tredje for vantro. Alle islamiske stater bygger på sharia. Derfor er Israel det eneste demokratiske samfund i Mellemøsten og Nordafrika. I Iran, Saudi-Arabien, Syrien og Irak er det sharia, der styrer.

Jeg er uenig med Aamund på et væsentligt punkt:

Danske medier og politikere betragter islam som fredens og kærlighedens religion, der dog er sprinklet med stumper af gammel arabisk kultur, som rummer et andet syn på familien, kvinder og levevis end det gængse i de vestlige retsstater. I løbet af et par generationer forventes det, at muslimer bliver en aktiv del af det samarbejdende folkestyre på samme måde som gammeldanskerne.

Offentligheden er skizofren. Kun en lille gruppe ”die-hards” mener at islam er fredens og kærlighedens religion. Dybt ned ved alle danskere, hvad det handler om. De ser skriften på væggen. Men de orker ikke holde blikket fast og ser væk. Det er rent overlevelsesinstinkt. Ligesom jøderne i Europa før ”Tilintetgørelsen” (die Vernichtung) valgte at tolke hver forordning mod dem under midlertidighedens vinkel: Det ville gå over. Denne vilje til at udsætte blev deres banesår.

Hvis politikerne og medierne ønsker at vække folk, må de gå ind på de psykologiske præmisser, der styrer folk.

Europæerne er begyndt at opføre sig som jøderne i trediverne.

Køb Hege Storhaugs bog her!