Foto: Halime Oguz

Undersøgelse er udarbejdet af lektor Ulla Nørtoft Thomsen for tænketanken Unitos. Hun har kortlagt ‘ægteskabsmønstre i de ti største immigrantnationer’ (fra Vest- og Centralasien samt Afrika), og er kommet frem til, at blandt indvandrere og efterkommere er det blot 11,6 og 9,9 procent der gifter sig med danskere. Indvandrere fra islamiske lande er således langt mindre tilbøjelig til at gifte sig ind i danskheden, end andre ikke-vestlige indvandrer, uafhængigt af eventuel flygtningestatus. SF’eren Halime Oguz påpeger, at social kontrol er klanens måde at undgå tværkulturelle ægteskaber på. Man bliver som ung muslim ‘udskammet’, hvis man forelsker sig i en dansker.

Fra gårsdagens Jyllands-Posten – Halime Oguz turde ikke at fortælle forældrene om sin danske flamme (kræver login)

“Halime Oguz’ første forelskelse var i en dansk dreng. Dengang gik hun i folkeskole, men hun vidste allerede da, at hun ikke skulle nævne sommerfuglene i maven for sine forældre derhjemme.

‘Det var komplet urealistisk, at jeg skulle blive kærester med en dansk fyr. Jeg havde jo set, hvordan andre, der havde fundet en dansker, blev udskammet, udstødt og set ned på,’ siger hun.

Da hun var 17 år, blev hun gift i et arrangeret ægteskab, som hun forblev i gennem 14 år. Halime Oguz, som er folketingsmedlem for SF, er født i Tyrkiet, men opvokset i Vollsmose i Odense. …

En ny undersøgelse fra tænketanken Unitos viser, at 11,6 pct. af indvandrere og efterkommere fra de 10 største immigrantlande i Mellemøsten og Afrika har giftet sig med en person af dansk oprindelse. Ser man alene på efterkommerne, som er født i Danmark, taler dansk og har gået i dansk folkeskole, er tallet 9,9 pct. Altså lavere endnu. …

Halime Oguz, som netop er blevet valgt ind i Folketinget for SF, mener, at tallene er udtryk for social kontrol i muslimske familier: ‘I store dele af det muslimske miljø er der en klanmentalitet, hvor især kvinderne ikke selv kan vælge frit, når de skal finde en kæreste eller en ægtefælle. Så kan det være, at det går bedre med uddannelse osv., men på det sociale er der kontrol.’ Hun kæder tallene for tværkulturelle ægteskaber sammen med andre former for social kontrol.

‘I store dele af det muslimske miljø bliver piger holdt fra sociale arrangementer og ungdomsaktiviteter generelt. Det er alt sammen for at undgå, at de bliver for danske. Det er samme problematik,’ siger hun.”

(Ægteskabsmønstre. En kortlægning af ægteskabsmønstre…, Ulla Nørtoft Thomsen, Unitos, 2019, 11 sider)

“Det er normen, at en muslimsk mand gifter sig med en muslimsk kvinde, men han kan også gifte sig med en kvinde, som er kristen eller jøde. Den åbenhed finder man dog ikke, når det gælder den muslimske kvinde. Hun må kun gifte sig med en muslimsk mand. Det er regler, som bliver fulgt ret nøje blandt muslimer i hele verden, også i Danmark. … religionen er et ufravigeligt punkt for mange muslimer, når de vælger ægtefælle.” (Professor Thomas Hoffmann)

Foto: Vive

“Jeg tror helt ærligt ikke, at den debat, vi har, og den måde, vi taler om hinanden på, har nogen gavnlig effekt for ægteskaber mellem indvandrere og danskere. Hvis man får at vide, at man skal rejse hjem i både anden og tredje generation, føler man sig så virkelig velkommen i den anden gruppe, altså i et dansk ægteskab.” (Seniorforsker Vive Anika Liversage)